Det vil vi købe med mobilen…

Ifølge en undersøgelse er vi positive overfor mobilbetaling. Her er de ting, vi er mest interesserede i at købe via mobilen.

Det vil vi købe med mobilen…

Bare fordi mobilen kan bruges som betalingsmiddel, er det ikke det samme som, at danskerne vil købe alt med den lille følgesvend. Det viser en undersøgelse TDC Online har lavet blandt 810 brugere.

Særligt to ting fremhæves som interessant i forhold til mobilbetaling. I undersøgelsen melder 26 procent sig positive overfor betaling af parkering. 23 procent ønsker at betale for transport som bus, tog, metro og taxa med mobilen.

Kun syv procent ønsker at købe sodavand i en automat, vil betale for møntvask eller solarium. Biograf- og koncertbilletter er heller ikke vildt spændende varegrupper – godt 10 procent tilslutter sig den form for køb.

I undersøgelsen fremhæver 40 procent, at de opfatter mobilbetaling som hurtigere og mere bekvemt end kontanter og kort.