Diamond2 kommer med GPS-software
Når HTC Touch Diamond2 rammer markedet i begyndelsen af maj måned, bliver det med en prøveversion af CoPilot Live 7 preinstalleret.
Brugerne kan gratis via computeren downloade og overføre Skandinaviske kort til mobilen, og efterfølgende afprøve produktet i 14 dage. Licensperioden starter, når CoPilot åbnes.
– “ALK Technologies har igennem et par år været autoriseret leverandør af mobilnavigationsløsningen CoPilot Live til udvalgte HTC mobiltelefoner i Australien, Rusland og på det Asiatiske marked. Med HTC Touch Diamond2 og den kommende navigationsversion af Touch HD, gør vi også indtog på det nordiske marked”, fortæller Peter Sivebæk, regional manager i CoPilot til Mobilsiden.dk
CoPilot til Diamond2 koster efter prøveperioden 369 kroner med nordiske kort og 519 kroner med Europakort.
Diamond har desuden Google Maps Mobile med fra leveringen.
Link:
Mere om CoPilot på Diamond2
Læs også:
Nu kommer Touch HD i navigationsudgave
Test af Diamond2