Digitale spejdere indtager Holstebro

Der bliver surfet, uploadet og downloadet på livet løs på Danmarks største spejderlejr.

Digitale spejdere indtager Holstebro

I disse dage har spejdere indtaget Holstebro og har åbnet Danmark historiens største spejderlejr. Med mere end 35.000 deltagere og omkring 60.000 besøgende, så er Spejdernes Lejr 2012 ikke blot den største lejr på dansk jord, det er også én af verdens største.

Spejdernes Lejr 2012 er beliggende i et stor naturområde omkring Idrætscenter Vest i det nordvestlige Holstebro, og selve lejren lægger beslag på omkring 250 hektar jord, hvilket svarer til cirka 335 fodboldbaner.

Lejren er så stor, at der er etableret små skadestuer rundt omkring på området, hvor omkring 40 læger vil tage hånd om tilskadekommende spejdere. Ligeledes har lejren eget brandvæsen med to slukningstog, tre faste ambulancer og egen helikoptorlandingsplads.

Spejdernes landslejr 2012 består dog ikke kun af danskere. Ud af de 35.000 spejdere er der omkring 4.000 spejdere, som kommer fra udlandet.

Spejder anno 2012

Der var engang, hvor det med at være spejder var ensbetydende med reb, grøn uniform, beskidte hænder, frisk luft og en lovlig grund til at gå med kniv.

Men i 2012 er det ikke længere nok at kunne binde knuder på 17 forskellige måder eller kunne stege en kylling over åbent bål uden at blive syg af salmonella. De danske spejdere benytter nemlig moderne medier og dermed internettet i stor stil. For spejderne er medier og internet en integreret del af hele spejder lejren.

Lejeren har egen radiostation, der sender via FM til alle lejrens deltagere, og spejderne opdaterer løbende lejrens hjemmeside med alt fra gode historier til billeder og praktisk information. Spejdernes egen lejr avis udkommer dagligt i 36.000 eksemplarer og kan også hentes på lejrens hjemmeside i PDF format.

Facebook, Twitter og SMS-beskeder benyttes også i stor stil til informationer fra lejrens arrangører og af deltagerne til at fortælle vidt og bredt omkring lejren og de mange aktiviteter, som spejderne hver dag er en del af.

Derudover har spejderne også deres egen TV-kanal, der benytter YouTube til at sprede sin udsendelser til hele verden.

Men YouTube, Facebook og brugen af andre moderne medier kræver en god og stabil internetadgang, hvilket kan give udfordringer, hvilket deltagerne på f.eks. Roskilde Festival kender alt til. Teleselskabernes mobilnetværk kan nemlig ikke følge med til den store belastning.

Mobilmast
Mobilmast i udkanten af lejren (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk

Teleselskaberne har rustet sig

Vi har på Mobilsiden.dk tidligere fortalt omkring teleselskabernes forberedelser til spejdernes landslejr 2012.

På lejren har teleselskaberne opsat flere mobilmaster, der skal sikre telefoni og dataforbindelser til lejrens mange deltagere. Men selv om teleselskaberne har opgraderet kapaciteten og opsat ekstra sendemaster, så giver det store antal spejdere alligevel problemer for mobilnetværkene.

Det lykkedes således ikke Mobilsiden.dk udsendte medarbejder lørdag aften, at få en dataforbindelse til at fungere over 3G. Uden en stabil internetforbindelse, så er man afskåret fra både spejdernes hjemmeside, YouTube kanal og digital lejravis.

Heldigvis har spejderne løst problemet, hvilket flere danske festivaller kunne lære lidt af.

Et af spejdernes Wi-FI access point (Foto: Mobilsiden.dk)

Trådløst spejdernet

Spejderne har altid været gode til det med reb, men de er ligeledes også gode til delen med netkabler og Wi-Fi access points.

Ved hjælpe af et trådløst Wi-Fi netværk, så har alle spejdere nemlig adgang til internettet, og alle deltagere har adgang til internettet selvom teleselskabernes mobilnetværk er overbelastet.

Spejdernes Wi-Fi netværk består af en 1 Gigabit backboneforbindelse, som bliver leveret af det lokale elselskab NOE. Den store forbindelse bliver fordelt ud til lokale Wi-Fi access point over hele lejren, hvorfra man som spejder eller besøgende gratis kan logge sig på.

Hastigheden på netværket er meget høj, og Mobilsiden.dks medarbejder målte således midt i lejren en hastighed på 15 Mbit/s i både download og upload.

Selve Wi-Fi accesspointene er selvfølgelig på bedste spejdermaner placeret på en rafte.

Læs mere om Spejdernes lejr 2012 her.

Temaet følges op

Redaktionens fokus på tematikken gik videre. mobilsiden gik videre med historien. Allerede d. 11/7/2012 gik redaktionen videre med artiklen Sony Xperia Go – kan klare næsten alt (mobiltest) – Du kan læse den her. Få også seneste nyt om emnet her.