Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Din første mailadresse er på mobilen

Din første mailadresse er på mobilen

Mange vil få deres allerførste mailadresse på mobiltelefonen i stedet for computeren. Nokia vil i 2009 sælge mobiler med indbygget gratis e-mail.

Millioner af mennesker verden over, vil få deres første e-mailoplevelse på en mobiltelefon. Det mener Nokia, som for tiden tester en mobil e-mailservice, der hverken kræver opsætning eller adgang til internettet på en computer.

 - "75 procent af mobilbrugerne på verdensplan har ikke e-mail, og mange af disse vil stifte bekendtskab med servicen på mobilen fremfor computeren", siger Mads Winblad, vicepresident i Nokias europæiske multimedieafdeling.

Mail on Ovi er navnet på tjenesten, som udmærker sig ved at virke på stort alle Nokia-mobiler, som er under to år gamle (med styresystemet Series 40). Selv de helt billige mobiltelefoner vil kunne benytte mailservicen, hvilket er forholdsvist unormalt, da nye tjenester oftest kun lanceres til helt nye og dyre topmodeller.

Siden oktober 2008 har Nokia på verdensplan solgt over 110 millioner mobiltelefoner, som understøtter Mail on Ovi. På listen findes blandt andet de populære Nokia 6500 Classic og 5220 ExpressMusic.

Mailadressen åbnes med få klik

Nokias mailtjeneste henvender sig i første omgang til brugere i markeder, hvor udbredelsen af internet som vi kender det fra Europa, ikke er tilstede. I mange udviklingslande er mobiltelefonen eneste mulighed for netadgang. Netop derfor, er disse markedsområder rigtig interessante for den finske mobilproducent.

De fleste vil kunne finde ud af, at åbne en Ovi-mail. Under meddelelser/beskeder vælges 'tilføj mailbox' hvorefter kontoen kan oprettes. Få klik senere kører det hele. Når Mail on Ovi åbnes i løbet af året, kan den også benyttes via en computer.

Mobiler skal sælges med mailadgang

Alle mailadresser ender på @ovi.com og inkluderer 1GB plads.

Tjenesten er, med undtagelse af datatrafikken, gratis for mobilkunderne at oprette og anvende. Netop fordi Mail On Ovi er afhængig af en fornuftig datapris, forventes mobilselskaberne fremadrettet at spille en rolle i udbredelsen mailtjenesten.

- "Vi arbejder på i samarbejde med mobiloperatører rundt om i verden, at lancere mobiler som er pakket med et dataabonnement og mailadgang - inklusive pushmail så mails modtages lige så hurtigt på mobiltelefonen, som f.eks. en sms", slutter Mads Winblad.

Mail on Ovi åbner officielt i løbet af 2009's første halvår. Men allerede nu har Nokia en åben betatest kørende. Se mere på mail.ovi.com

Læs også...
Programtip: E-mails på mobilen - den lette måde

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies