Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Din mobil siger alt om dig

Din mobil siger alt om dig

Er du forsigtig og tilbageholdende eller kreativ og fremme på beatet? Din mobil siger det hele. Se her hvilken type du er ...

Nokia - Hvad er det?

Når du tænker på Nokia, tænker du på en mobil med klassisk navigation gennem menuer, der næsten ikke har ændret sig gennem årene samt klassisk udseende mobiler såsom Nokia 1100. Denne model er firmaets storsælger med over 200 millioner enheder solgt på verdensplan siden lanceringen i 2003.

Nokia er unægteligt verdens største producent af mobile enheder med 33 procent af markedet, og selvom de sakker agterud på smartphones, er de forbrugerfokuserede N-modeller og mere business-orienterede E-serie storsælgere.

Hvorfor du elsker den?

Nokias bedste mobiler er lige så solide, som de er allestedsnær-værende med Symbian som det meste brugt OS på verdensplan. N- serien var de første til at tilbyde et kamera med god kvalitet, musik og videoafspilning og GPS-navigation, alt sammen på en skærm med en hæderlig størrelse, sammen med alle dine gamle mobilfunktioner.


Nokia N900
N900 bruger Maemo OS fremfor Symbian og er derfor meget sjovere, og muligheden for fuld QWERTY på de fleste af Nokias smartphones gør dem populære i business-segmentet, som ikke kan forstå alt det postyr om multitasking – deres Nokia-mobil har gjort det i årevis.

Hvad du ikke kan lide
Mobiler har set ud og opført sig ens i mange år, og mobiler som N900 ser utroligt klodsede ud sammenlignet med de mere sexede alternativer fra Apple, HTC og RIM, så Nokias succes er mere baseret på forbrugerloyalitet end innovation.

Nokia har dog fulgt med trenden og introduceret trykfølsomme skærme til deres mobiler, men Symbian OS som det er nu, passer ikke godt med trykskærmsbrug. Nokia er nødt til at forstå, at webbrowsing, networking, masser af kvalitets-apps og en fantastisk brugeroplevelse er mere vigtig end genkendelighed og et kamera med en Carl Zeiss linse.

Hvad Nokia siger om dig…
Du spilder ikke tiden. Du har altid haft Nokia, og det vil du altid have, for den er pålidelig, får dit arbejde gjort og som regel er kameraet også ret godt, og du ryster ikke bukserne over, at Microsoft og Nokia har slået hovederne sammen.Nokia - Hvad er det?
Når du tænker på Nokia, tænker du på en mobil med klassisk navigation gennem menuer, der næsten ikke har ændret sig gennem årene samt klassisk udseende mobiler såsom Nokia 1100.

Denne model er firmaets storsælger med over 200 millioner enheder solgt på verdensplan siden lanceringen i 2003.

Nokia er unægteligt verdens største producent af mobile enheder med 33 procent af markedet, og selvom de sakker agterud på smartphones, er de forbrugerfokuserede N-modeller og mere business-orienterede E-serie storsælgere.

(Foto: Mobilsiden.dk)
(Foto: Mobilsiden.dk)

iPhone - Hvad er det?

Der blev solgt 1 million på 74 dage; 51 millioner er solgt siden lanceringen, og der er downloadet fire milliarder apps. Apple iPhone blev født som en unik fascinerende blanding af gode funktioner – multi-touch, ypperlig intergration mellem browser, mobil, e-mail, medieafspiller og iTunes Store – og med forbløffende udeladelser – cut and paste og 3G som en af de mest bemærkelsesværdige.

Så kom 3G, og App Store blev tilføjet, og iPhone blev mere en platform end blot en mobil, og smartphonespillet ændrede sig for altid. iPhone 4 er top-mobilen lige nu og iPhone 5 kommer formodentlig til sommer, og Apples mobil har samme brand-awareness som Walkman og Lego havde.

Hvorfor du elsker den?
Med den potente kombination af Android og forbedret hardware fra en lang række rivaler, kan iPhone ikke længere siges at være i dens altdominerende fase.

Den er dog stadig målestok for de andre mobiler takket være dens smukke brugervenlighed og dens evigt-udvidende App Store.

Der er nu en app til hver lejlighed, et spil til enhver togrejse, og iPhone 4 og iOS er et tegn på at hardware og software-forbedringerne bliver ved med at komme og langsomt åbner op for nye muligheder, og får tingene til at gøre lidt bedre end før.


iPhone 4

Succes avler succes, og ethvert stort firma, der udvikler en app, vil se på iPhone-platformen, før de overvejer at lave apps til Android, BlackBerry eller Windows.

Hvad du ikke kan lide
Hvis du ikke opgraderer til en iPhone 4, kommer du snart til at lide af mobil-jalousi, men på den anden side, går der kun et halvt år, før den nye iPhone 5 kommer. iPhone 3GS ser stadig godt ud, men den har stadig mange af de fejl, som iPhone var født med: Relativt dårlig batterilevetid, et middelmådigt kamera og en høj pris.

Selvom iPhone 4 nok er en af de mest spec-fyldte mobiler til rådighed, er den ikke årtier foran HTC Desire og lignende, og den bliver formodentligt lidt dyrere. Vi er heller ikke vild med den overflod af rygter og spekulationer, der følger med hver ny version af iPhone, men det kan nok ikke undgås, vel?

Hvad iPhone siger om dig...
Du værdsætter det taktile, alsidighed, stil og brugervenlighed. Du er kreativ, har penge og ejer sikkert også andre Apple-enheder.

Foto: Mobilsiden.dk
Foto: Mobilsiden.dk

Android - Hvad er det?

Symbian dukker op på mobiler lavet af andre end Nokia, men Googles Android OS er systemet, der virkelig lever open source-drømmen fuldt ud. Dens debut med HTC Dream/G1 var mere imponerende end andres forsøg på at slå Apple, og idag er Googles OS stærkt forbedret, mens hardwaren fra eliten såsom HTC, Samsung, LG og Sony Ericsson matcher eller ligefrem overgår Apples til mindre priser.

Android overgik iPhone på det vigtige amerikanske marked første kvartal i år (NPD Group-tal). Fra bunden til markedsleder på blot fem år? Det ser ud til, at det er muligt...

Hvorfor du elsker den?

De stadig mere lækre mobiler - især HTC’s Desire og Legend og den nye serie af HTC mobiler som Desire S og Incredible S – danner en velpoleret ramme om Android, som indeholder Googles familie af nøgleapps – Mail, kalender, Chrome browser og Google Maps til os, der ikke kan finde vej. Nye widgets bliver konstant opdateret, og widgets til nyheder, sociale netværk m.m. er bedre end noget iPhone 3GS kan tilbyde.Og så kan du mæske dig i Android-mobiler i HTC's nye Concept Store i København.


HTC Desire
Den lavere pris på Android-mobilerne er også et stort plus - især her i finanskrisen. Samtidig vokser Market, Androids svar på App Store, støt med omkring 8.000 nye hver måned.

Hvad du ikke kan lide
Mange af os har ikke rystet den første forelskelse af Android af os, men der er både praktiske og følelsmæssige grunde til at overveje skilsmisse. Apps Market, selvom det vokser som tidligere nævnt, er det stadigt lang vej fra Apples.

At mange mobiler har OLED-skærme og multitasking får dem til at råbe på strøm hurtigere end en iPhone. Og sidst men ikke mindst, hvis Android-mobiler nu sælger bedre end iPhone i USA, er Apple så blevet det lille, underkuede firma igen? Det er altsammen meget forvirrende...

Hvad Android siger om dig ...
Du kan lide at være på forkant med teknologi på både hardware og software. Du vil have noget for pengene, men foretrækker også ting i høj klasse.

BlackBerry - Hvad er det?

Penge sover aldrig: NPD Groups’ analytikere sætter Research In Motions BlackBerry i toppen af smartphone-markedet i USA med en andel på 36 procent. På verdensplan har de lidt over 20 procent, hvilket gør dem til jordens anden mest populære platform efter Symbian.

Hvorfor? Det kan besvares med et ord: E-mail. Den har holdt arbejdere, chefer, businessfolk, kreative sjæle og blærede teenagere i kontakt med hinanden siden 2002, og BlackBerry har længe været den bedste mobil til at tilgå arbejds- og privatmail samt sms. Tilføj et solidt sæt af enheder, stadig bedre webbrowsing samt business-relaterede apps, og det er tydeligt, hvorfor Blackberry hitter.

Hvorfor du elsker den?
Ligesom takeaway-kaffe og ordene “innovation” og “effektivitet” er BlackBerry blevet et ikonisk statussymbol for de mere business-mindede folk i verden. Modellerne skifter ofte, men de bedste BlackBerrys har alle den samme blanding af taktile og responsive QWERTY-tastaturer med utrolig enkel synkronisering af e-mail, kalendere, opgaver, noter og kontakter.


Blackberry
Den er kompakt - men ikke for kompakt – enkel, high-end og har en seriøs professionel attitude. Tilføj 3G og Wi-Fi på modeller som Bold-serien, GPS med det altid pålidelige BlackBerry Maps og den langsomt voksende verden ved navn App World, og de er godt på vej mod toppen.

Hvad du ikke kan lide
Det er ikke den mest viden-skabelige undersøgelse, vi har hørt, men bær over med os. En ny Crowd Science-undersøgelse antyder, at 40 procent af BlackBerry-brugere ville skifte til Apple iPhone eller Android – og det er et mere illoyalt tal end hos rivalerne. BlackBerry-brugere benytter mest deres smartphone til arbejde, og faktum er, at Apple og Android tilbyder meget mere sjov, glamour og stil.

Det der er foruroligende for BlackBerry er, at mens brugere bliver vant til at skrive på lækre trykfølsomme skærmtastaturer hos HTC og Apple, lakker deres egne trykfølsomme skærme – på Storm-serien – langt bagud. Andre smartphones bliver også bedre til push e-mail, så BlackBerry har hård konkurrence.

Hvad BlackBerry siger om dig …
Du er en travl pro, som altid fokuserer på jobbet. Glem alt om trendy trykfølsomme mobiler - hvem kan sende over 100 mails om dagen på en af dem?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Pedro 18-03-2011 02:14:50

Apple har solgt 100 millioner iPhones siden lanceringen...for kun 4 år siden!

0 0
Mikkel 17-03-2011 23:59:58

Nokia er nødt til at forstå, at webbrowsing, networking, masser af kvalitets-apps og en fantastisk brugeroplevelse

Siger du Nokia ikke kan finde ud af disse ting eller er det mig der ikke rigtigt forstår det korrekt? For jeg vil da stadig mene at min Nokia N900 har en af de bedste browser til mobiler, og har "rigtigt" mange kvalitets-apps. Til forskel til andorid, hvor jeg syntes der er mange af de samme apps, og mange ubruglige apps. Brugeroplevelsen er da også meget god på den :)

0 0
Mikkel 18-03-2011 00:00:45

Nokia er nødt til at forstå, at webbrowsing, networking, masser af kvalitets-apps og en fantastisk brugeroplevelse er mere vigtig end genkendelighed og et kamera med en Carl Zeiss linse.*

0 0
Mikkel 18-03-2011 00:00:44

Nokia er nødt til at forstå, at webbrowsing, networking, masser af kvalitets-apps og en fantastisk brugeroplevelse er mere vigtig end genkendelighed og et kamera med en Carl Zeiss linse.*

0 0

Om brug af cookies