Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Din næste musikafspiller er mobilen

Din næste musikafspiller er mobilen

Danskerne lytter til musik fra mobilen i 44 minutter om dagen, viser en undersøgelse. Generelt er musikegnede mobiler utroligt populære.

Mobiltelefonen vinder frem som musikafspiller.

Ifølge en ny undersøgelse mener 41 procent af danskerne, at deres næste bærbare musikafspiller bliver en musikmobil.

Allerede nu benyttes mobilen ganske flittigt til musik. I gennemsnit lytter brugere i aldersgruppen fra 16 til 40 år til musik fra mobilen i 44 minutter om dagen. Den typiske musikmobil-bruger har 92 sange med i lommen.

- "Det er helt naturligt, at stadig flere vælger mobiltelefonen, som musikafspiller i takt med, at lydkvaliteten forbedres og hukommelsen bliver større" siger Kenneth Møller, der er national account manager for Sony Ericsson i Danmark og Island.

Aldersgruppen 16 til 25 år lytter til mest mobilmusik. Hele 69 minutter om dagen bliver det til. Samlet for hele markedet af digitale afspillere, lyttes i gennemsnittet til 60 minutter pr. dag.

Undersøgelsen er udført for Sony Ericsson, af det svenske analyseinstitut Analysmakarna. 1600 respondenter i Danmark, Sverige og Norge deltog.

Musikmobiler er populære

I 2008 var musikmobiler klart i forbrugernes fokus.

En opgørelse fra Mobilpriser.dk viser, at 15 ud af mobiltelefonerne på årets samlede top 20-liste, var velegnet til musik. Af disse markedsføres de seks direkte som "musikegnede".

Teleselskaberne har også fået øje på musikken, som en interessant faktor. TDC kører aktuelt en kampagne, hvor Nokia 5320 XpressMusic sælges, som "Alletiders Danske Hits Edition".

- "Det er helt bevidst for at stimulere folk til, at anvende mobilen som deres primære musikafspiller. Og salget er gået forrygende", fortæller Per M.E. Christiansen, kommunikationsrådgiver hos TDC.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies