Dine mobilspil er tabt når du skifter mobil

Ejere af Android-mobiler mister deres mobilspil når de skifter mobil. iPhone-brugere kan derimod tage spillene med sig.

Dine mobilspil er tabt når du skifter mobil

Det er rigtig øv at være ejer af en Android mobil, som for eksempel HTC Desire S, Sony Ericsson Xperia Arc eller Samsung Galaxy S, hvis man har købt mange mobilspil fra firmaet Gameloft, der står bag en række af markedets mest populære spiltitler.

Hvis man køber sig en anden Android-baseret mobil, f.eks. går fra en HTC Desire HD til en Samsung Galaxy S II, så er spillene man har købt tabt, og der må betales igen.

Gameloft oplyser til Mobilsiden.dk, at det er fordi, at spillene udvikles specifikt til den enkelte enhed, da mobilerne er meget forskellige. Det enkelte spil, er altså tilpasset den specifikke mobiltelefons egenskaber.

Gameloft mener også, at prisen på 30 kroner afspejler, at det ikke er muligt at flytte spillet til en ny mobil.

Ingen problemer på iPhone

Har man derimod en iPhone er problemet ikke nær så stort.

Til gengæld koster et Gameloft så typisk 42 kroner – altså 12 kroner mere end på Android.

Med Gamelofts spil på iPhone kan man uden problemer gå fra iPhone 3GS til iPhone 4, og have sine spil med, uden ekstra omkostninger, da licens-politiken i App Store tillader, at en købt applikation hentes ned fem gange.

Dog er det ikke muligt, at tage sine iPhone spil med sig til en Android telefon, eller omvendt.

Mere nyt om emnet

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. Efterfølgende d. 20/4/2011 publicerede vi artiklen; Lækkede Apple tal: Har iPad tabt pusten? – Du finder artiklen her. Få også seneste nyt om sagen her..