Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Displaymate: Galaxy S8 har den bedste mobilskærm nogensinde

Displaymate: Galaxy S8 har den bedste mobilskærm nogensinde

Displayet i Samsung Galaxy S8 er skarpere, klarere, mere farverig og lysstærk end nogensinde.

Foto: Twitter.com (@evleaks)

Med Galaxy S8 har Samsung især satset på en ting: displayet. Med en diagonal på 5,8 tommer er det væsentligt større end det klassen typisk byder på, og et nyt format og kantløst design gør det samtidigt muligt at få en næsten kantløs mobil.

Ud over at byde på det særligt store display og det nye format, viser det sig, at displayet er med helt i front på objektive mål som lysstyrke, kontrast, farvemætning og mange andre parametre.

Skærmspecialisterne fra Displaymate har sat S8 under mikroskopet og hos dem er konklusionen entydig: Galaxy S8 har den bedste mobilskærm nogensinde.

Se også:  Samsung sprænger grænserne med Galaxy S8 og S8+

Fantastiske farver

I Displaymates undersøgelse noterer specialisterne især forbedringer når det kommer til displayet farver.

Samsung Galaxy S8 er den første mobil der efterlever den nye DCI-P3 HDR-farvestandard og et det resulterer yderst flotte resultater i samspil med HDR-indhold. Farverne kan endda blive endnu vildere i den såkaldte ’Native Color Gamut’ som rammer 113% af DCI-standarden.

Se også:  YouTube understøtter nu HDR-video

Displaymate noterer samtidig at væsentlige parametre såsom farveægthed, betragtningsvinkler, og lysstyrke er forbedrede. Den maksimale lysstyrke er nu 19% højere end i Samsung Galaxy S7 Edge.

Helt lavpraktisk, så er displayet samtidig bedre beskyttet end før, da det nu er svøbt ind i Gorilla Glass 5.

På Displaymates hjemmeside kan du nærstudere rapportens meget udførlige resultater.

Ikke nødvendigvis skarpere end før

Opløsningen på det nye S8-display er på 2.960 x 1.440 pixels, hvilket giver små 16 procent flere pixels end før.

Tekst vil dog ikke nødvendigvis stå skarpere end tidligere, da Samsung vælger at fremvise interfaces i en lavere standardopløsning på 2.220 x 1.080 pixels.

Du kan dog ændre opløsningen til det maksimale inde i indstillingerne – på bekostning af driftstiden.

Se også:  Samsung S8 hands-on: Muligvis årtiets smartphone

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies