Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Disse 17 Huawei-modeller får Android 6.0 Marshmallow

Disse 17 Huawei-modeller får Android 6.0 Marshmallow

Den næste producent til at afsløre hvilke af dets produkter, der opgraderes til Android 6.0 Marshmallow, er Huawei, som snart begynder udrulningen.

De fleste producenter af smartphones og tablets med Android som styresystem har hurtigt været ude at offentliggøre, hvilke enheder, der får Android 6.0 Marshmallow efter lanceringen af softwaren den 28. september.

Her kan Huawei ikke siges at være en af de første, men det bliver den kinesiske producent formentlig, når det gælder det vigtigste - selve udrulningen af softwaren.

Læs også: Sony: disse telefoner får Android 6.0 Marshmallow

På den officielle hjemmeside for Huaweis kinesiske Emotion UI-tilpasning til Android, som er installeret på firmaets produkter, fremgår en fuld oversigt over, hvilke enheder der får Googles nyeste software.

Den lange liste tæller intet mindre end 44 forskellige modeller og varianter af Huawei-produkter. Reelt set er der dog ”kun” tale om 17 forskellige enheder, som findes i et utal af varianter alt efter hvilke markeder, de sælges i. De 16 Huawei-smartphones den ene tablet, som får Android 6.0 Marshmallow, er derfor:

  • Ascend Mate 7
  • G7 Plus*
  • G7*
  • G8
  • Honor 4X*
  • Honor 6
  • Honor 6 Plus*
  • Honor 7 Premium Edition*
  • Honor 7*
  • Honor 7i*
  • Honor Play 4C
  • Mate S
  • Mate S Premium Edition
  • MediaPad X2
  • P8 Lite*
  • P8 max Premium Edition*
  • P8*
* Findes også i en dual-SIM-variant, som også opgraderes til Android 6.0 Marshmallow.

Huawei oplyser endvidere på sin hjemmeside, at udrulningen allerede begynder i løbet af november måned - så i teorien allerede fra om to uger, men de nærmere datoer er fortsat ukendte. De ældre modeller er formentlig heller ikke prioriteret nær så højt som de seneste modeller såsom P8 og Mate S.

Få det fulde overblik her

Med de mange producenter med hver deres fremgangsmåde for at udgive den nye Android-version kan det være svært at få et overblik over, hvornår netop din smartphone modtager opgraderingen – og om den rent faktisk modtager den.

Læs også: LG G4 får Android 6.0 Marshmallow i næste uge

Derfor har Mobilsiden i denne artikel samlet op på alle producenternes løfter om, hvilke produkter, de vil opdatere i de kommende måneder og hvornår de planlægger at udgive opgraderingen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies