Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Disse apps skal du have med på sommerferie

Disse apps skal du have med på sommerferie

Norsk mobilsite har sammensat en top 3 over rejse-apps til mobilen. Her kan du se resultatet.

Påsken er overstået, og hverdagen går atter sin gang på arbejdspladserne rundt omkring i landet.

Mange danskere har formentlig allerede bestilt sommerrejsen og kan derfor skimte ferien i horisonten. Mobilen er med overalt, og den kan være en god hjælp på turen, hvis du installerer de rette applikationer.

Amobil.no har testet en række rejse-apps og derefter udpeget en top 3, som de anbefaler alle rejsende at kigge nærmere på.

Tredjepladsen går til "Tripit" (iOS, Android og Windows Phone), som gør det muligt at samle bekræftelserne på fly, hotel og andre bestillinger. Nummer to på listen er "Translingo Voice" (iOS), som - i et vist omfang - kan oversætte de sætninger, du sender i retning af mobilens højttaler med din stemme.

Førstepladsen er delt mellem "TripAdvisor" (iOS, Android, Windows Phone) og City Guides fra "Stay.com" (iOS, Android). Ved at bruge "TripAdvisor" får du input og anmeldelser fra et væld af brugere verden over. Amobil.no er ikke lige så begejstret for denne del af "Stay.com", som til gengæld får ros for offline-kort og brugerflade. Sammen giver de en førsteplads.

Du kan læse mere om anbefalingerne på Amobil.no ved at klikke her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Tommy 03-04-2013 12:51:34

I marts var jeg næsten ikke i DK, først på krydstogt i middelhavet og efterfølgende på lidt ski i Østrig og må sige at jeg benyttede offline nav utrolig meget.
Hvis man skal bevæge sig bare en smule rundt i byer med turistattraktioner eller hvis man bare skal finde en bestemt bar/restaurant er det altså et must!
Jeg har en Lumia 920 hvor Here maps er på som std, men for droid og ios ville jeg klart købe navigation (nej, Google maps er ikke offline nav)

I øvrigt brugte jeg også Tripadvisor rigtig meget, og michelin guiden kan bestemt også godt anbefales!

0 0

Om brug af cookies