Disse mobiler kommer i maj måned

Maj måned byder på en trio af nyheder fra kinesiske Huawei og ny X-model fra Sony.

Disse mobiler kommer i maj måned

Maj måned og foråret er kickstartet med godt vejr og nyheder fra Kina og Japan. Kinesiske Huawei er klar med en større forårskollektion i deres P9-serie, HTC søsætter et nyt flagskib, mens Sony indleder salget af deres egen trio af X-mobiler.

Læs også: Forbrugerne ønsker tykkere smartphones med større batteri

Huawei P9

Kinesiske Huawei har skabt en ambitiøs mobil med P9. Den forener nemlig et raffineret metalydre, med et særligt dobbeltkamera signeret af de tyske kameraspecialister fra Leica.

Huawei P9 byder samtidig på 5,2” Full HD display, en stærk processor, 32GB lager og praktiske features som USB-C oplader og en kvik fingeraftrykslæser. Som sædvanligt for selskabet er prisen også skarp, med en debutpris på 4.000 kroner.

Resultater ender derfor også med at overbevise, og mobilen løb med ’Topmobil’- udmærkelsen her på siden.

Læs hele testen her: Huawei P9 : Kameraet gør forskellen [TEST]

Huawei P9 kommer enten i sølv eller mørkegrå.

Få den bedste pris på mobilpriser.dk

Huawei P9

Huawei P9 Plus

Ønsker du mere plads og et trykfølsomt display, er Huawei senere på måneden klar med en storebror til Huawei P9, døbt P9 Plus.

Her får du et større display på 5,5 tommer som ledsages af i alt 4GB RAM og 64GB lagerplads. Til det større display følger nu stereolyd og trykfølsom skærmteknologi, der ligesom i Apples iPhone 6S, giver kvikadgang til visse applikationers funktioner.

P9 Plus kommer i mørkegråt til omkring 5.300 kroner. Forsalget er allerede begyndt med forventet levering omkring den 20. maj.

Få den bedste pris på mobilpriser.dk

Huawei P9 Lite
Foto: huawei

Huawei P9 Lite

P9 Lite er sidste og billigste familiemedlem i P9-serien og den er afløseren til en af Huaweis mest populære telefoner nogensinde, P8 Lite.

Den byder ligesom P9 på et stort 5,2” Full HD display, men må nøjes med et mere sædvanligt 13 megapixel kamera.

Under motorhjelmen finder du igen en octa-core processor, men denne gang fra Huaweis mere økonomiske Kirin 650 serie. RAM’en er også skruet ned fra 3 til 2GB, mens lagerpladsen er halveret til 16GB.

P9 Lite kan forudbestilles nu, men får først debut allersidst på måneden til ca. 2.250 kroner. Den vil fås i enten sort, hvid eller guld.

Få den bedste pris på mobilpriser.dk

HTC 10

HTC 10

Den taiwanesiske designproducent er i år ude med et helt nyt navn og design til afløserenfor selskabets One-topmobiler.

I år hedder toptelefonen kort og godt 10, og den lokker i vanlig HTC-tradition med lækkert skåret metal, top-ydelse – og som noget, vil nogle mene, et ambitiøst kamera.

Nu råder HTC 10 over en topscorer af et kamera med 12 megapixels og optisk stabilisering både foran og bag.

Evolutionen af One-designet betyder dog, at HTC ikke længere har sin to stærke Boom-sound højtalere på fronten. Det audiofile output til headsettet fejler dog fortsat ikke noget.

HTC 10 kommer i grå eller sølv og debuterer i handlen i dag til vejledende 5.999 kroner.

Sony Xperia X

Sony Xperia X

Sidste majnyhed står Sony for, hvor selskabet omkring månedsskiftet vil debutere afløserne til deres Z-serie af toptelefoner.

Første medlem af den kommende X-trio er Xperia X, der vil forene et avanceret 23MP kamera med lynhurtig fokusering med et nyt design i rent matbørstet metal.

Kræfterne leveres af Qualcomms sub-top processor, en Snapdragon 650 hexa-core der assisteres af 3GB RAM. Xperia X kommer med 32GB lager til apps og spil.

Xperia X vil som de øvrige X-mobiler byde på et 5 tommers display.

Forsalgsprisen lyder på lige over 4.200 kroner, med lancering lige omkring månedsskiftet.

Få den bedste pris på mobilpriser.dk

Flere nyheder i sagen

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. 29/4/2016 blev sagen bragt videre med artiklen; Stærkere variant af Nexus 6P dukker op til test – Tjek artiklen her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.