Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Disse mobiler kommer på hylderne i januar

Disse mobiler kommer på hylderne i januar

Få her overblikket over, hvilke mobiltelefoner, som kommer til salg hos teleselskaberne i denne måned.

Nokia Lumia 820 (Foto: Mobilsiden.dk)
Nokia Lumia 820 (Foto: Mobilsiden.dk)

Ønskede du dig en mobiltelefon i julegave, men fik den ikke – så kan du her se hvilke telefoner der i denne måned kommer ved teleselskaberne.

Mobile World Congress, som er verdens største mobilmesse, er lige om hjørnet, hvor endnu flere telefoner vil blive præsenteret. Disse vil dog først ramme markedet fra tidligst marts måned og måneder frem.

Januar måned byder blandt andet på efterfølgeren til sidste års succes fra Nokia, Lumia 800, nemlig Lumia 820, som også er lillebror til Lumia 920.

Men også en 4G-telefon fra HTC bliver det til i januar måned hos Telia og TDC, som får HTC One SV på hylderne.

HTC One SV
HTC One SV

HTC One SV

One-serien fra HTC får nu et nyt familiemedlem med den nye HTC One SV, som Mobilsiden.dk fortalte var på vej til Danmark tilbage i november måned, men dog kunne dette først bekræftes fra HTC’s side af i midten af december.

HTC One SV kommer med en 1,2 GHz Qualcomm Snapdragon S4 dual-core-processor, NFC, Beats Audio og et 5 megapixels kamera. Telefonen kommer på markedet med Android 4.0 Ice Cream Sandwich.

 - Dansk januar debut til HTC One SV

Pris og det præcise tidspunkt for hvornår telefonen rammer de danske butikker kan du se ved blandt andet Telia og TDC.

Nokia Lumia 820

Telefonen blev præsenteret for længe siden, helt præcis i starten af september måned. Men det er altså først nu, at Nokia Lumia 820 lander på hylderne i de danske telebutikker.

 - Nokia Lumia 820 – smartphone i mellemklassen

Mobilen er udstyret med en 4,3 tommer ClearBlack OLED skærm, med 800 x 480 pixels opløsning, 1,5 GHz dual-core snapdragon S4 processor, 1 GB RAM, 8 GB intern lager med mulighed for SD-kort udvidelse, 8 megapixel kamera med Carl-Zeiss linse og et 1.650 mAh batteri.

 - Nokia Lumia 820 er nu landet i Danmark

Mobilen har et stilfuldt design, med mulighed for at udskifte coveret til flere valgfrie farver, og med mulighed for trådløs opladning, dog kun ved køb af specielt cover og lade-station.

Lumia 820 vil være tilgængelig i farverne rød, gul, grå, cyan, lilla, hvid og sort og til en pris fra lige under 3.500 kroner uden abonnement ifølge Mobilpriser.dk. Lumia 820 kommer blandt andet ved TDC, Telenor og Telia.

Nokia Asha 300
Nokia Asha 300

Nokia Asha 300

Er kravene ikke så store til mobiltelefonen, så kommer Nokia Asha 300 også på markedet i denne måned. Det er en meget prisvenlig telefon, som kan erhverves fra 699 kroner uden abonnement ifølge Mobilpriser.dk.

Nokia Asha 300 kommer også på hylden hos blandt andet Telia.



Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

04-01-2013 10:22:09

Er det en ny version af den "gammel" Nokia asha 300 der har været på marked længe, eller er det en nyhed fordi den kommer hos Telia??

Jeg er i tvivl....

0 0
patrick lønquist 04-01-2013 15:56:48

Det undrer mig også meget.. jeg solgte ret mange af dem i elgiganten for et års tid siden...

0 0
Kim Harder 06-01-2013 13:12:32

Kommet på EDB priser den 09-11-2011, så jeg kan heller ikke se nyheden i Nokia Asha 300, men måske kan Lene Birkeslund, fortælle os om hvad der er nyt?

0 0

Om brug af cookies