Disse mobiler kommer til salg i august måned

August måned var engang lig med en ny iPhone, men det har Apple ændret. Men frygt ej, der er andre mobilnyheder at finde.

Disse mobiler kommer til salg i august måned

Sommerferien lakker mod enden for de fleste, og vi nærmer os også de måneder, hvor der atter kommer mere liv i mobilbranchen. Sommeren er generelt lidt stille med nye lanceringer.

Men kigger du forbi telebutikken eller webshoppen, så har den kinesiske producent også fået plads ved flere operatører, samt telebutikker sommeren over. De er blandt andet også kommet i sortimentet hos det danske teleselskab Telia.

Der er dog også andre nyheder at finde på hylderne end Ascend P1 fra Huawei, der er også blevet plads til Nokia’s kameramonster af en mobiltelefon Nokia 808 Pureview samt storebroderen til Sony Xperia Go der går under navnet Sony Xperia Acro S.

Huawei Ascend P1
Huawei Ascend P1 (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk

Huawei Ascend P1

Huawei er klar med deres første top-smartphone på det danske marked, og det forlyder fra kineserne den skal konkurrer én til én mod HTC One S. Og tager man et kig på specifikationerne, så ligger de også meget tæt på hinanden.

Huawei Ascend P1 – ufattelig god Android-smartphone (mobiltest)

Kigge rman under motoren på Ascend P1 finder man en dual-core processor på 1,5 GHz, et 8 megapixels kamera, 4,3 tommer Super AMOLED skærm og styresystemet Android 4.0.3 (Ice Cream Sandwich).

Under CES-messen tilbage i januar måned præsenterede Huawei verdens tyndeste smartphone P1 S, den skal vi dog ikke forvente kommer på det europæiske marked. Men kineserne skal ikke undervurderes, du kan læse vores test af telefonen her.

Huawei Ascend P1 – One S-konkurrent der holder (web-TV)

Huawei sender Ascend P1 på markedet til en vejledende pris på 3.199 kroner uden abonnement, men du kan allerede nu finde den til lige under 3.000 kroner på Mobilpriser.dk, som altid er klar med dagsaktuelle priser. Telia er klar med Huawei Ascend P1 i deres sortiment i løbet af august måned.

Sony Xperia Go og Acro S
Sony Xperia Acro S ses til højre på billedet

Sony Xperia Acro S

Xperia Acro S er ”storebror” til Sony Xperia Go, som klarede sig rigtig fint i vores test. Derfor kan der også på forhånd godt være store forventninger til Sony Xperia Acro S. Kort og godt er Xperia Acro S en forstærket udgave af Xperia S.

Web-TV: Så hårdt tester vi Sony Xperia Go

Begge mobiltelefoner er designet til at kunne håndtere støv, fugt og vand. De har også begge en ridsebestandig skærm, som tåler betjening med våde fingre.

Xperia Acro S kommer med styresystemet Android 4.0 Ice Cream Sandwich, 4,3 tommer skærm med Mobile Bravia Engine teknologien, en dual-core processor på 1,5 GHz, 12 megapixels kamera, NFC og så er telefonen IP57+IP55 certificeret.

Acro S kommer ved blandt andet TDC, Telenor og Telia i august måned. Prisen forventes at være lidt højere end Sony Xperia S, dog stadigvæk under 4.000 kroner.

Nokia 808 PureView
Nokia 808 Pureview

Nokia 808 Pureview

Den finske mobilgigant Nokia fremviste på årets Mobile World Congress en af de største nyheder med deres monster kameramobil, Nokia 808 Pureview.

808 Pureview er udstyret med et kamera på hele 41 megapixels og Carl Zeiss optik.

Telefonen vil være tilgængelig i farverne sort, rød og hvid. 

Du kan erhverve dig Nokia 808 Pureview for omkring 4.300 kroner uden abonnement, og for de dagsaktuelle priser kan du altid tjekke Mobilpriser.dk.

Sidste nye om temaet

Der er sket en del siden vi bragte artiklen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 20/8/2012 gik redaktionen videre og publicerede nyheden om LG Optimus Vú kommer til Danmark – Historien finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..