Disse ti små features kommer også til iOS 8

Apple fremviste traditionen tro de største nyheder i efterårets opdatering, men der er også små forbedringer på vej.

Disse ti små features kommer også til iOS 8

Mobilsiden har siden mandagens keynote til WWDC(Apples udviklerkonference) været omkring de største nyheder, der er på vej til brugere af Apples iOS enheder (iPhone, iPad og iPod Touch) med iOS 8 der frigives officielt i efteråret. 

IT-giganten havde selvfølgelig ikke tid til at gennemgå alle de kommende forbedringer, og netop derfor har vi samlet en top 10 over de små funktioner og forbedringer i kan se frem til. 

1. Siri med indbygget Shazam 
Forinden WWDC gik der rygter på, at iOS 8 får måske indbygget Shazam musikgenkendelse. Det har Apple bekræftet, og derfor vil Siri via mikrofonen kunne fortælle, hvilken musik du lytter til. Der vil naturligvis også være mulighed for at købe sangen via iTunes direkte fra Siri.

2. Hey, Siri

Apple har åbenlyst lånt fra søgegigantens Android system, da man altså med iOS 8 kan aktivere Siri med stemmen, blot ved at sige “Hey, Siri”. Det vil med sikkerhed blive en fin feature, at have i bilen.

3. Batteriforbrug for hver app
Apple giver med iOS 8 brugerne bedre muligheder for at se hvilke apps, der tapper strømmen på iOS enheden. Under “Indstillinger” vil man kunne følge med over de “Sidste 24 timer” eller “Sidste 7 dage”.

4. Tips app
Apple bekræfter på mandagens event, at der er en Tips app på vej med iOS 8, som vi tidligere har hørt rygter om. Vi ved dog ikke på nuværende tidspunkt hvordan app’en ser ud og virker. 3. parts Tips-apps har dog længere figureret i App Store, og vi synes naturligvis at det er en godt, at Apple kommer med deres egen.

5. Tving Safari til den fulde hjemmeside 
Mobilbaserede hjemmesider er langt fra lige gode, og ved skift skal man som oftest klikke på et lille ikon, der er snedigt placeret ved siden af en stor reklame-banner. Med iOS 8 så kan man fra adresselinjen tvinge Safari til at åbne den fulde version af hjemmesiden.

6. Tilpasningsvenlige dele-muligheder
Når man deler et billede eller andet indhold med iOS 7, så er mulighederne begrænset af Apple til Besked, E-mail, iCloud, Twitter, Facebook og Flickr. Med iOS 8 så kan udviklere selv lave deres egne delings-opslag, så det er nemmere for dig at dele via deres apps.

Det samme gælder desuden tilføjelserne som befinder sig lige under delings-mulighederne. Under WWDC viste Apple, at Bing Translate kan oversætte hjemmesider, nøjagtigt som vi kender det fra Google Chrome browseren.

7. DuckDuckGo søgning 
Apple giver mulighed for at bruge søgemaskinen DuckDuckGo i Safari. Kender du den ikke umiddelbart, så promoverer DuckDuckGo sikkerheden som afgørende hos brugeren, og vil derfor ikke oversvømme dig i personlige søgeresultater baseret på dit brug.

8. Ugenumre i kalenderen 
De fleste iOS-brugere har selv eller hørt andre brokke sig over de manglende ugenumre i kalenderen på iOS. Man har dog altid kunne abonnere gratis på funktionaliteten, så ugenumre alligevel finder vej til den indbyggede Kalender app. Med iOS 8 er det ikke længere et problem, for ugenumre er nu indbygget på forhånd.

9. Widgets i Meddelelsescenteret 
Nøjagtigt som med de førnævnte delings-muligheder, så har Apple valgt at give udviklere mulighed for at designe widgets til Meddelelsescenteret, som trækkes ned fra toppen af displayet. I bunden af Meddelelsescenteret vil der være en knap hvorfra widgets kan tilføjes og tilpasses.

10. iBooks kommer præinstalleret
Vi havde på Mobilsiden håbet på, at Apple ville indbygge Billedfremviseren fra Mac i iOS. Det skete dog ikke, men istedet ser det ud til, at Apples nuværende app til håndtering af PDF’er iBooks kommer præinstalleret med iOS 8. 

Derudover kommer der forbedret og automatiske indstillinger i selve app’en, så skærmen reagerer på dagens tidspunkt. Om det er lyssensoren eller tidspunktet der bestemmer dette ved vi dog ikke på nuværende tidspunkt. 

Glæder du dig til efteråret når iOS 8 er klar til download? 

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 5/6/2014 fulgte redaktionen op med en ny vinkel på temaet Med iOS 8 bliver Spotlight-søgefunktionen langt bedre – Den kan læses her. De sidste nyheder om temaet finder du her.