DJI Mavic Pro – 4K-dronen der kan følge dig overalt

DJI lancerer Mavic en kompakt foldbar drone med avancerede funktioner der giver GoPro baghjul

DJI Mavic Pro – 4K-dronen der kan følge dig overalt

Når dit næste eventyr skal foreviges kan du enten have kameraet på dig – eller se tingene lidt fra oven ved at lade en drone stå for optagelserne.

Skal optagelserne være af rimelig kvalitet har det indtil videre været ensbetydende med, at dronen skulle være stor, tung og kompliceret. Noget som kinesiske DJI gør op med den avancerede DJI Mavic.

Som med GoPro nyligt lancerede Karma kan Mavic foldes sammen, men den fylder det halve og vejere en fjerdedel mindre i sammenklappet tilstand.

På videofronten matcher den GoPros Karma Drone på specifikationerne med både 4K og en 3-akset gimbal stabilisation. – det integrerede design gør dog, at kameraet ikke kan udskiftes.

Som i GoPro 5 er kameraet på 12 megapixel giver fotos i både standard JPG og DNG-format. Selve optikkens synsfeltet er smallere med 78 grader mod 94 grader i DJI Phantom 4 og op til 170 grader i Hero 5.

Flyvetiden kan være på op til 27 minutter, hvilket sammen med en max hastighed på over 60 km/t, gør at du let kan nå ud til de 4,3 kilometer som er antennens rækkevidde.

Læs også:  GoPro klar med drone: Se hvad GoPro Karma kan

Bedre trådløs kontroller

Det er ikke kun dronen som er gået på slankekur. Selve fjernbetjeningen er også blevet mere kompakt, og den huser nu kun en smartphone. DJI Mavic kan samtidig styres over Wi-Fi alene med den tilhørende DJI app installeret på smartphonen.

Selvom den er mindre, kan du nu livestreame i Full HD, mod almindelig HD opløsning i Phantom 4.

Mavic forsøger samtidig at forenkle styringen ved at tilbyde flere automatiske og semi-automatiske flyvemømstre, hvor den kan følge brugeren eller flyve foruddefinerede ruter.

Computeren ombord sørger samtidig for at se og genkende forhindringer på sin vej, og srøger automatisk for at styre uden om dem.

DJI Mavic Pro kan bestilles fra i dag til vejledende 1.199 euro, svarende til omtrent 9.000 kroner.

Se også:  Sådan lyder reglerne for droneflyvning i Danmark

DJI Mavic Pro
Foto: dji