Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Dobbelt op på RAM i ny iPad

Dobbelt op på RAM i ny iPad

En benchmark-test viser, at den nye iPad er udstyret med 1GB RAM. Det er en fordobling i forhold til iPad 2.

Som sædvanlig har Apple holdt kortene tæt til kroppen, når det drejer sig om de detaljerede specifikationer for iPad'en. Det plejer dog at blive opklaret af diverse gadget-sites verden over, efterhånden som de får produktet i hænderne.

Det er også tilfældet med den nye iPad, som vietnamesiske tinhte.vn har kørt igennem en benchmark-test.

På denne måde har de konstateret, at Apple har fået fordoblet RAM. Den nye iPad har således 1GB RAM, mens forgængeren i form af iPad 2, er udstyret med 512MB RAM.

Ved lanceringen af det nyeste medlem af iPad-familien gjorde Apple opmærksom på, at den grafiske del af processoren har fået et ordentligt løft ved at være quad-core. Til gengæld nævnte de ikke noget om CPU-delen.

Benchmark-resultatet fra tinhte.vn viser imidlertid, at CPU'en har samme hastighed som i iPad 2 - det vil sige 1GHz.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies