Dock med indbygget iPhone backup

Iomega SuperHero - backup til den dovne / paranoide iPhone ejer!

Dock med indbygget iPhone backup

OK – Iomega SuperHero er et rimelig fesent navn, men når det så er sagt, så kan dimsen faktisk godt gå hen og blive lidt helte-agtig.

Hvor mange af jer iPhone og iPod-brugere docker jeres iDevice til jeres Mac/PC hver dag? Op med hænderne. Kom nu? Nåh.

Jeg gør det (heller) ikke, men sætter i stedet min lid til Me.com for så vidt angår kontaktpersoner og kalendere, og til IMAP, hvad angår mine mails. Men mine billeder og video’er – ja, de er væk hvis iPhonen dør, bliver stjålet eller tager en ufrivillig svømmetur i kaffen.

Og hér kommer SuperHero ind: Jeg ved, at jeg personligt sætter min iPhone i laderen hver aften, når jeg går i seng, så jeg kan bruge NightTime (shameless plug – men den er gratis!) til at finde ud af præcis hvor lidt søvn, jeg rent faktisk har fået, når en af børnene vækker mig…

Så hvorfor ikke smide USD70 – DKK 388,57 på en dock med indbygget backup? Så kan du sætte din iPhone / iPod i den hver aften, vidende at dine elskede billeder, video’er, SMS’er, etc bliver sikkerhedskopieret mens du snorker? Det lyder da som en helt fornuftig løsning – især set i lyset af, at en ganske almindelig POS dock, uden backup løsning, der bare får din telefon til at stå lige op og ned, koster DKK 230?

SuperHero kommer med et SD-kort slot (hvori der sidder et medfølgende 4GB SD kort), samt en app til din iPhone / iPod, der lader dig bestemme, hvilken info der synkroniseres, når du sætter apparatet i. Du kan synkronisere flere forskellige devices, og superhelten er kompatibel med både iPhone 4, 3GS, 3G samt iPod 4G og 3G.

Så er du for doven til at synke med iTunes hver dag / for paranoid til KUN at synke med iTunes, er her en oplagt løsning, der kommer på markedet senere på måneden.

Fortsættelse følger

Fortællingen sluttede absolut ikke her. mobilsiden kørte videre med bolden. 4/1/2011 samlede vi op på historien og publicerede artiklen; Virkede alarmen i din iPhone i dag? – Historien finder du her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..