Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Doner din gamle telefon til fattige

Doner din gamle telefon til fattige

Hos mobilselskabet Virgin i USA får man, ved køb af en ny telefon, en returkuvert med. Så kan man sende sin gamle telefon til Virgin, som donerer den til fattige.

Doner din gamle telefon til andre. Virgin i USA har søsat et program som gør dette muligt.
Doner din gamle telefon til andre. Virgin i USA har søsat et program som gør dette muligt.

Mobilselskabet Virgin i USA har startet et genbrugsprogram, hvor man som kunde kan donere sin gamle aflagte telefon til andre, som har mere brug for den.

Målet skulle være at skåne miljøet ved at begrænse det antal telefoner, som kasseres og at give flere folk mulighed for at benytte mobiltelefoni.

Genbrugsprogrammet fungerer sådan, at hvis man køber en ny telefon fra Virgin, ligger der i den nye telefonpakke en returkuvert, hvor man kan sende sin gamle telefon tilbage i. Portoen er selvfølgelig betalt, så der ikke er nogen udgifter forbundet med forsendelsen.

Virgin påtager sig så ansvaret for at slette de data, der måtte være på telefonen. Derefter restaurerer de telefonen og sælger eller giver den videre til en tredjepart.

Som udgangspunkt var ideen at give telefonen væk, men i forbindelse med videresalg vil alle indtægter gå til hjemløse unge.

Selv om der bag tiltaget sikkert ligger et fint initiativ i at beskytte miljøet, så finder Virgin det jo nok heller ikke uinteressant, at der kommer mobiler i hænderne på flere folk. I sidste ende skal de nye mobilkunder jo på sigt blot bruge telefonen så meget, at istandsættelsen og fragten tjenes ind igen. Man kunne jo ligefrem tænke sig, at mobiltelefonerne leveres med et Virgin telefonnummer.

Nu er det jo ikke aktuelt i Danmark endnu, men ideen er ganske fin. Vi har herhjemme kun seks måneders binding på vores mobilabonnementer, og utrolig mange folk skifter deres telefon ud før den gamle står af. I stedet for at sælge den brugt eller lade den ligge i skuffen, kunne man donere den til folk, som ellers ikke ville have råd til at købe en mobiltelefon.

Måske er der i Danmark ikke det store marked for gamle aflagte mobiltelefoner, men de telefoner, der ikke er brug for herhjemme, kan være brugbare i mange andre lande.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies