Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Dovado PRO er snart på markedet

Dovado PRO er snart på markedet

Ny udgave af den populære router til mobilt bredbånd med mange nye smarte funktioner.

Den svenske virksomhed Dovado, som er kendt for deres tiny router til mobilt bredbånd, er virksomheden nyeste produkt på vej på markedet.

Dovado PRO er ikke en "standalone" mobilt bredbånd router, men derimod en router, som kan forbindes med et USB modem. Den nye PRO router kan forbindes til både 4G/3G-modems eller kablet internet, hvilket gør ruteren til et oplagt valg, hvis man vil have muligheden for at tage routeren med rundt og dele internet fra ens mobilt bredbånds modem.

 - Tip: Del dit mobile bredbånd med hele huset

Routeren er uafhængig af teleselskaberne, og den er derfor et oplagt valg, hvis man ikke ønsker at binde sig til et bestemt teleselskab, eller sidde og nørde rundt i utallige indstillinger, hver gang man tilkobler et nyt USB-modem. De fleste indstillinger er nemlig forudindstillet i softwaren, og man skal blot vælge ens teleselskab og pin-kode, og så klarer routeren resten af opsætningen.

Den nye PRO router understøtter de fleste 3G/4G modems, og med to SmartUSB-porte er det muligt at tilslutte f.eks. en USB-harddisk direkte til routern og dele indholder over netværket.

PRO routeren understøtter endvidere de nyeste 4G LTE USB-modems, der kan downloade med op til 150 Mbit/s.

Der er indbygget en "Connection Tracker" som sørger for at holde øje med forbindelsen.  Hvis forbindelsen til internettet forsvinder, så genstartes modemmet automatisk, hvilket er yderst vigtigt, hvis routeren benyttes til "home automation" - altså f.eks. til tyverialarmer, varmestyring eller videoovervågning i et fjernt beliggende sommerhus eller virksomhed.

Af øvrige specifikationer kan nævnes Wi-Fi 802.11n (op til 300 Mbit/s), fire Gigabit Ethernet-porte, styring af routeren via SMS og Dovados mobile app, der kan styre routeren og vise forskellige former for driftsinformation såsom alarm ved uventede hændelser eller om opnået forbrugsgrænse af datamængde. Der er endvidere indbygget Live Update-funktion til let opdatering af routerens software.

Prisen på Dovado PRO forventes at ligge på omkring 1.200 kroner, når den kommer på markedet i maj måned.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

ij6210 06-07-2013 13:22:35

Der er ingen grund til at tale om, hvordan det evt. er i fremtiden. Faktum pt. er, at tale prioriteres, og derfor er det ikke et godt alternativ pt.

Sammenligningen med analog tv og digital tv har ikke noget med denne debat at gøre.

0 0
Nick Niebling 29-04-2013 14:47:08

Mange smartphones kan dele internet trådløst - men kun til få antal enheder (nogle kun 1-2).

Hvorfor får man ikke denne router til at forbinde til en smartphone via WiFi eller USB?

Så kunne man dele smartphonens internet med flere enheder på samme tid, med en mere stabil forbindelse og længere rækkevidde end smartphonen selv ville levere..

Fx kunne man opsige sit trådløse internet derhjemme og lade ens smartphone connecte til sådan en box automatisk når man træder ind af døren derhjemme (trådløst). Så har man internet i hele hytten til sig selv og alle sine gæster til daglig behov.

Og med 4G burde det være rigelig speed og lav ping til et lille LAN party når man forbinder smartphone via USB :-)

0 0
Johnny K. Olesen 29-04-2013 15:33:45

Hej Nick

Den løsning du beskriver har en række ulemper, hvis du lige tænker det igennem. Når du fjerner din smartphone, så er der ikke længere internet i dit hjem, og din smartphone kan også løbe tør for strøm :-)

Dovados routere er smarte, når man vil dele ens internet forbindelse via et USB modem.

Til mange abonnementer - f.eks. fra TDC, Telenor og Ymobile - er det muligt at få datadeling (eller dobbeltsim kaldes det også), hvor man kan få et ekstra simkort gratis eller til en lav månedlig betaling. Dette simkort kan man så sætte i et USB modem, og på den måde vha. en Dovado router få internet i hjemmet men kun betale for ét abonnement. du benytter altså dit abonnements data på 2 simkort.

Denne løsning har vi skrevet om i denne artikel: http://www.mobilsiden.dk/tips/tip-del-dit-mobile-bredband-med-hele-huset,lid.25613/

0 0
Nick Niebling 30-04-2013 09:33:42

Der er klart nogle udfordringer - jeg mener dog ikke at flere devices for at løse samme funktionalitet er vejen frem i fremtiden - uanset om man får et ekstra simkort med til samme pris eller ej...

Laver man eksempelvis en USB forbindelse til sin mobil, vil den let kunne oplade imens. Ellers kunne jeg godt leve med at lægge min mobil på en trådløs oplader eller lign. OG så forventer jeg også mobiler med længere batteritid i fremtiden - det er så stor en del af mobil tests i dag at producenterne er nødt til at reagere og lave mobiler der kan holde mere end 1 dag ved brug.

Og i øvrigt tak for link til den gamle artikel :-)

0 0
Tommy 01-05-2013 12:00:02

hmm, men hver gang der er et opkald bliver forbindelsen prioriteret tale, og dermed bliver internet hastigheden ustabil og langsom.

Jeg beklager at sige det, men "kill your darlings". Det vil fungere ritig dårlig i dagligt brug. Jeg er dog enig med dig at desto færre endheder, desto bedre!

Jeg synes i øvrigt det er synd de ikke også samtidigt understøtter de nye AC teknologier, men kun N.

Jeg har selv en Dovado Tiny med Telia 4G og det fungerer sgu meget godt. 20mbit (lige som min Lumia 920, også Telia).

(jeg bor i et gammelt hus på Nørrebro hvor man ikke må gøre noget, så har ikke normal inet eller tv forbindelse, pænt irriterende btw, men 4G har sgu gjort det MEGET bedre!)

0 0
Nick Niebling 01-05-2013 20:06:06

"kill your darling" - reverse it please ;-) Hvem siger "mobil tale" er prioriteret over "mobil internet" i fremtiden? Hvem siger "mobil tale" ikke foregår over "mobil internet" i fremtiden? Hvorfor vedligeholde flere infrastrukturer end højst nødvendigt?

Ligesom vi skal have færre devices, skal vi også have færre (men kraftigere) signaler i luften.. Det er ikke noget der sker de næste 2 år - indrømmet.. men hvorfor ikke indenfor 5-10 år ?

Hvis vi kan dræbe analog TV, så kan vi også dræbe old fashion mobil tale på et tidspunkt og gøre det via "mobil internet" (som i teorien vil være langt bedre gearet til HD tale/video-tale i fremtiden).

Med 50+ Mbit forbindelse på de bedste mobiler allerede i dag, skulle der være mulighed for en samtale selv med HD lyd/billede via mobil internet i fremtiden.. 100-200 kbps skulle snildt kunne levere en ren HD lyd-samtale (50 mbit = 6250 kpbs). 5-10 mbit kan snidlt levere en HD samtale m/video..

Så må resten af hustanden slås om de sidste 40+ mbit og nøjes med at streame FullHD NetFlix på 3-4 skærme på samme tid..

Kill your own darling ;-)

0 0

Om brug af cookies