DR Player til iPhone klar i kulissen

Frigivelsen af DR’s egen radio- og tv-applikation til iPhone rykker angiveligt nærmere.

DR Player til iPhone klar i kulissen

DR’s iPhone-appliaktion – den såkaldte “DR Player” – kommer tættere og tættere på en frigivelsesdato.

Ifølge vildmedmac.dk har en kilde således fået en demo af programmet, som “skulle blive sendt af sted inden for de næste 14 dage”.

DR har flere gange udskudt frigivelsen af DR Player, som i første omgang var sat til at få debut i slutningen af februar. Mobilredaktør Johan Winbladh har tidligere bekræftet over for Mobilsiden.dk, at der var problemer med udviklingen af applikationen, og at den endelige frigivelsesdato var meget usikker.

DR Player skal give nem adgang til at se og høre en lang række af DR’s radio og tv-programmer. Foreløbig er der tale om Tv-aviserne, Aftenshowet, Kontant, Penge, Rabatten, Debatten, Ha det godt, Spam, So ein Ding, aktuelle nyhedsklip fra DR Update samt de radioprogrammer, som DR podcaster.

Derudover vil der være live-streaming fra radio-kanalerne.

LÆS OGSÅ: Seneste nyt om Mobiltelefoner