Draw Something er på vej til Windows Phone

Det populære tegn-og-gæt spil Draw Something kommer til Nokia Lumia, og senere til andre Windows Phone enheder.

Draw Something er på vej til Windows Phone

Nokia har annonceret en samarbejdsaftale med spilproducenten Zynga, der bringer de to spil Words With Friends og Draw Something, ud til alle Nokias Lumia-enheder.

Spillene ventes at være klar i løbet af efteråret, og i to måneder, er de eksklusive for Nokias enheder, hvorefter de frigives til alle i Windows Marketplace.

Overfor Mobilsiden.dk bekræfter Nokia, at Draw Something også vil kunne spilles på Nokias eksisterende Windows Phone mobiler, som f.eks. Lumia 710.

Spillene bliver altså ikke kun tilbudt de nye enheder med den kommende Windows Phone 8-version.
 

Læs også:
Sådan bliver startskærmen i Windows Phone 8