Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   DSB-applikation aflyser alle S-tog

DSB-applikation aflyser alle S-tog

Applikationen ”DSB S-tog” har mange gange den seneste uges tid været ubrugelig for de rejsende, da listen over de næste afgange er helt og aldeles tom.

Listen her skulle vise de næste afgange fra nærmeste staton, men gør det ikke pga. en fejl i DSB's trafikinformationssystemer.
Listen her skulle vise de næste afgange fra nærmeste staton, men gør det ikke pga. en fejl i DSB's trafikinformationssystemer.

Har du de seneste dage stået på en S-togs station og bandet over DSB S-tog applikationen, til iPhone og Android telefoner, så er du ikke alene.

Oversigten i applikationen, som viser dig de næste afgange fra stationen du befinder dig på, har nemlig i længere perioder været helt blank. Det skriver Version2.dk.

Det betyder de rejsende i hovedstadsområdet ikke har kunnet få et nemt og hurtigt overblik over de næste afgange.

 - ”Det skyldes en fejl i trafikinformationssystemerne, som it-afdelingen lige nu er i gang med at fejlfinde,” oplyser DSB’s pressevagt til Version2. Pressevagten bekræfter problemet har stået på den seneste uges tid.

DSB kommer ikke nærmere forklaringen og ej heller et bud på hvornår problemet er løst.

 - ”Det er blevet fejlmeldt, og der knokles for at løse problemet,” siger pressevagten.

Sådan skal applikationens liste se ud over de næste afgange.
Sådan skal applikationens liste se ud over de næste afgange.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies