Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   DSB reklamerer stadig for DSB Talk

DSB reklamerer stadig for DSB Talk

Selvom DSB talk er blevet lukket ned af Transportministeriet, reklamerer DSB stadig for servicen.

DSB’s drømme om også at drive mobilvirkesomhed blev hurtigt slukket af transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Ministeren lukkede selskabet ned, tre dage efter det var blevet præsenteret.

Men Mobilsiden.dk erfarer, at DSB stadig reklamerer for servicen, og at det er muligt at oprette DSB Talk abonnementer og købe en iPhone 3Gs eller en Samsung Galaxy S med en DSB Talk aftale.

LÆS OGSÅ: DSB lancerer mobilselskab

Reklamerer fortsat

Og selvom DSB Talk altså er blevet lukket ned, reklamerer DSB fortsat for deres mobilselskab her. Det er også stadig muligt at oprette et DSB Talk abonennement. 

Transportministeriets pressechef, Jesper Damm Olsen, oplyser til mobilsiden.dk, at de er opmærksomme på problemet, og lige nu arbejder på at få lukket servicen helt ned.  

DSB har i øjeblikket absolut ingen kommentarer til, hvorfor de stadig reklamerer for DSB Talk, det siger pressekoordinator hos DSB, Niels-Martin Methmann, til mobilsiden.dk.

Bare et markedsføringstiltag

Ifølge TV FINANS har det mobile eventyr kostet DSB omkring 600.000 kroner.

-”Ministeren er ikke blevet orienteret på forhånd, fordi det i DSB er blevet opfattet som et af de mange nye markedsføring- og servicetiltag til vores kunder," siger direktøren til Ritzau.
 
Ifølge DSB direktøren får sagen dog ingen konsekvenser.

- "Der skal være plads til at tænke nyt, og der skal være plads til at begå fejl en gang imellem," siger han.

(opdateres...) 

Fakta:
DSB Talk er en såkaldt MVNO (Mobile Virtual Network Operator), som ikke selv ejer et mobilt netværk, men køber sig ind på et eksisterende netværk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Hest 16-09-2010 12:18:28

Jaja, en fejl en gang imellem er vel ok, meeen der er vel også en grænse for hvor mange fejl man kan lave i DSB, inden det har konsekvenser. Synes efterhånden de har været langt ude og svømme de seneste år.

Hvis man bare anser 600.000 for en ligegyldig fejl, så kan jeg godt forstå det ikke kører forfærdeligt godt i den virksomhed.

0 0
Stefan 20-09-2010 07:39:52

Hvad skulle konsekvensen være? At DSB mister kunder, fordi de finder ud af at DSB kan te sig som de vil, og bare lade kunderne og statskassen betale eventuelle underskud. Hvad skal kunderne gøre? Der er jo ingen konkurrerende selskaber. Ligesom PostDanmark så er der som sådan ikke rigtigt nogle alternativer. Svaret kunne være at købe en bil. Så kan man passende også køre ud og aflevere sin post selv, så er man da sikker på at posten kommer frem. Problemet er bare at det ikke er alle som har råd til at have bil, så man bliver nødt til at støtte DSB og deres lille åndsvage forretning. Personligt valgte jeg selv at købe en bil, og har ikke fortrudt det.

Man kan også undre sig over DSBs reaktion på IC4 togene. Hvis det var en hvilket som helst anden virksomhed, havde man annulleret ordren og ladet dem sidde med lorten selv, og fundet ud af hvor man ellers kunne købe nogle andre toge.

0 0

Om brug af cookies