Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Du checker din mobil 150 gange - om dagen

Du checker din mobil 150 gange - om dagen

Hvis du nogensinde har været i tvivl om, hvor lang tid du bruger på mobilen, så kan en ny europæisk undersøgelse afsløre, at du bruger den 150 gange om dagen, i gennemsnit.

Du checker din mobil 150 gange - om dagen

Hvis du nogensinde har været i tvivl om, hvor lang tid du bruger på mobilen, så kan en ny europæisk undersøgelse afsløre, at du bruger den 150 gange om dagen, i gennemsnit.

Det er dog ikke selve tidsforbruget, men mere indholdet - og hvad vi checker - som undersøgelsen har sat fokus på. Tidspunkt på dagen, ugen og årstiderne har nemlig også indflydelse på europæernes adfærd på den elektroniske følgesvend, som er blevet så stor en del af vores hverdag.

Hvis du tilhører den typiske bruger, så starter du dagen et eller andet sted mellem kl. 06.00 og 09.00, hvor der bliver kigget på nyheder, mails og ikke mindst vejret. Når du har kæmpet dig igennem formiddagen, for at nå frem til din velfortjente frokost, så står smartphonemenuen på fodboldresultater og familie.

Senere på dagen, når fyraften begynder at nærme sig, begynder vi at interessere os for pleje af de sociale netværk, krydret lidt med mode- og livsstilstrends. Og når vi endelig kan slappe af om aftenen, så er det typisk sport og spil som vi beskæftiger os med.

Musik eller radio hele dagen  

Gennemgående for hele dagen er dog, at vi hører radio eller downloadet musik. Dette er i hvert fald konklusionen, som firmaet Widespace, der står bagved undersøgelsen, er kommet frem til. Igennem sommeren og efteråret har de målt annoncevisninger i en række lande, og har derefter forarbejdet tallene til den nuværende statistik.

Her kan de også fortælle os, at søndag er ugens mest travle mobildag, mens fredag åbenbart byder på andre aktiviteter, for her slapper vi mere af, hvad angår vores anvendelse af flittige fingre på mobilskærmen.
Selv årstiderne har betydning for vores adfærd. Her påvises afvigelser mellem sommer og efterår, hvor i interessen for vejret stiger, når temperaturen begynder at falder og dagene bliver kortere.

Til gengæld så mister vi lidt interessen om sommeren, men kun i frokostpausen, hvilket der ikke gives en forklaring på, men som måske er nærliggende at koble sammen med vejret…

Undersøgelsen er baseret på 1.850 millioner annoncevisninger fra Sverige, Danmark, Norge, Finland, Holland, UK og Frankrig.

 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies