Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Du r zøøøød. Unge flirter på sms

Du r zøøøød. Unge flirter på sms

Blomster er old school. Sms, ja tak! De unge bruger sms og Messenger som hjælp til en fræk flirt. Velkommen til de unges verden anno 2007.

Blomster er old school. Sms, ja tak! De unge bruger sms og Messenger som hjælp til en flirt.
Blomster er old school. Sms, ja tak! De unge bruger sms og Messenger som hjælp til en flirt.

Den elektroniske kommunikation sparker r*v i målgruppen 16 til 25 år. Det viser en undersøgelse Analyse Danmark A/S har gennemført for Chili Group og Børsen, blandt 1155 unge.

Det er lettere at flirte på sms end ’face-to-face’ mener 60,1 procent. Kun 16,3 procent vil ringe til en person, for at vise interesse for vedkommende – på dette spørgsmål foretrækker hele 63,5 procent at skrive en sød sms.

Når beundrerens søde sms er tikket ind på mobilen, holder kun de færreste beskeden for sig selv. 60,1 procent kan nemlig finde på at vise den til venner elller veninder. Med andre ord er der god grund til at overveje hvor mange hemmeligheder man afslører i beskeden.

Vennerne og veninderne bruges i høj grad som rådgivere i parringsdansen. 55,1 procent søger råd hos omgangskredsen inden der sendes retursvar.

Den ældre del af befolkningen ryster nok på hovedet over de unge.
”Her er det vigtigt og huske, at dette ER de unges virkelige verden. En flirt på sms eller mail er lige så virkelig som en flirt ved busstoppestedet”, siger Mette Rou Lund der er chefredaktør på ungdomsmagasinet Frikvarter til Børsen.

Til slut kan vi konkludere at blomsterforhandlerne skal overveje omskoling. Blomster er ”so yesterday”. Kun 11,1 procent i undersøgelsen vil købe blomster, for at vise interesse for en anden person.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies