Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Du slipper alligevel for DSB-afgift som mobilbruger

Du slipper alligevel for DSB-afgift som mobilbruger

Du kan ånde lettet op igen, hvis du frygter at løbe tør for strøm under togturen. Du skal ikke betale en bøde alligevel.

Tidligere i dag bragte vi en historie fra Metroexpress om, at du som rejsende i DSB's toge ender med en 750 kroners afgift, hvis din smartphone løber tør for strøm, selv om du kan fremvise din billet efterfølgende. Efter at have været i dialog med DSB viser det sig ikke at være korrekt, og derfor retter vi op på fejlen med denne artikel.

Kunder med elektroniske billetter i form af SMS, elektronisk klippekort eller apps fra Rejseplanen og DSB er ikke dårligere stillet end andre kunder. Det var ellers det, som Metroexpress i går påstod i en artikel, der blev bragt i medierne rundt omkring.

Du slipper for 750 kr. i afgift, hvis din telefon mangler strøm

DSB har reageret på disse påstande og fortæller, at du sagtens kan undgå den 750 kroner dyre afgift. Du kan efterfølgende rette henvendelse til DSB's kundeservice for at bevise, at du var i besiddelse af en gyldig billet under rejsen.

Christian Linnelyst, DSB's chef for salg og produktmarketing, udtaler:

”Kan du ikke vise en gyldig billet på kontroltidspunktet, får du en afgift på 750 kroner. Når du så har fået strøm på din telefon igen, må du tage kontakt til DSBs kundecenter og fortælle dem, at du faktisk havde en billet, og kan du bevise det, får du nedskrevet afgiften til et gebyr på 125 kroner”.

Afgiften på 750 kroner kan du altså uden problemer få fjernet, men for DSB's ekspedition af sagen skal du betale 125 kroner i form af et ekspeditionsgebyr.

”Så hvis du kan bevise, at du havde en gyldig billet på din mobil, da den løb tør for strøm, så får du altså nedskrevet afgiften - det er fuldstændig det samme for vores andre kunder”, siger han til BT.

Læs også: TDC Hotspot i toget - Er det overhovedet noget værd?

Problemet med smartphones, der løber tør for strøm under rejsen, er heller ikke så omfattende som først antaget. Han siger til sidst:

”Mit indtryk er, at kunderne er meget gode til at have strøm på telefonen. Og hvis de så er uheldige, er de hjulpet af denne her regel om, at de kan kontakte kundecenteret bagefter”.


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Dan Molberg 26-02-2015 11:39:06

Så lige den "gamle" historie er blevet slettet, så ville jeg lige komme med kommentaren at man med periodekort og ligende kan man to gange om året tillade sig at glemme kortet, hvis man lader sig CPR registrere hos DSB.

3 0
Alfix 25-02-2015 18:08:14

Dvs. At man så alligevel ikke slipper for afgift som overskriften siger ;)

1 5
Dan Molberg 25-02-2015 22:41:00

Jo, men du skal betale et administrations gebyr, ingen afgift aka bøde for folk der ikke ved bedre.

4 0
Dade Vinkler 25-02-2015 16:46:10

girokort gebyr 29kr, DSB gebyr 125kr vi er slet ikke grådige hos DSB overhovedet ikke nejnej slet ikke host host

4 8
Naggie21 26-02-2015 12:07:35

Man kan vel bare have styr på sine ting?

7 3
Dan Molberg 26-02-2015 12:35:32

Ja, vi er ved at få amerikanske tilstande, find en at skyde skylden på, frem for at tage et ansvar selv.

7 1

Om brug af cookies