Dugfriske billeder af Huawei P9 dukker op før lanceringen

I næste uge står kinesiske Huawei over for et af årets helt store produktlanceringer, hvor Huawei P9, P9 Lite og P9 Max ventes at blive lanceret.

Dugfriske billeder af Huawei P9 dukker op før lanceringen

Længe før Huawei inviterede til den officielle event i London den 6. april, var der allerede blevet lækket knivskarpe billeder af P9, og det er tilfældet igen i dag.

Det er en bruger på det kinesiske sociale medie, Weibo, der har fået fingrene i et eksemplar og delt en god portion billeder af den endnu ikke lancerede smartphone.

Læs også: Priser på Huawei P9, P9 Max og P9 Lite afsløret før tid

De nye billeder stemmer fuldt ud overens med de billeder, der dukkede op i starten af marts måned. Godt nok er de ikke i nær så god kvalitet, men de viser til gengæld Huawei P9 frem fra hidtil usete vinkler, selv om der efterhånden ikke er meget at overlade til fantasien hvad angår designet.

Huawei P9
Foto: Weibo.com

Lige som de sidste billeder ses et meget slankt og stilrent metaldesign, der i høj grad minder om sidste års Huawei P8. Den øverste centimeter på bagsiden består igen i år af et glasstykke med plads til kameraer, LED-blitz og laserautofokus. Som det længe har været bekendt, kommer Huawei P9 nemlig med en såkaldt dual-kamera-konfiguration bagpå, som vil gøre det muligt at ændre på fokuspunktet og blændeåbningen, efter du har taget billederne.

Læs også: Huawei inviterer til event: P9 lanceres den 6. april

Gemt bag metaldesignet og den 5,2” store Full HD-skærm finder du Huaweis egen HiSilicon Kirin 950-processor, som består af 4 Cortex-A72-kerner på 2,3 GHz samt 4 øvrige A53-kerner på 1,8 GHz, 3 GB RAM og 32 GB intern lagerplads. De to føromtalte kameraer bliver begge på 12 megapixel, og batteriet får en kapacitet på 3.000 mAh batteri i stedet for de tidligere rygtede 3.900 mAh.

Der er altså ikke mange flere informationer tilbage end de officielle priser og datoer for, hvornår de lander i butikkerne. Det må du vente indtil tirsdag den 6. april i næste uge for at finde ud af.

Sagen videre

Efterfølgende nyt og de absolut seneste nyheder om temaet. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 17/3/2016 gik vi videre og publicerede en artikel omkring Bliv mobiltester og vind en Huawei Mate 8Klik her for den påfølgende artikel.. Se også de seneste nyheder om emnet her.