Dutzo – måske den nye spil-dille?

Hold dig i form mentalt med det nye spil Dutzu til iPhone og iPad, hvor du for alvor skal bruge hovedet og holde styr på summerne.

Dutzo – måske den nye spil-dille?

Wordfeud, Ruzzle, Mathfeud og Quizbattle har alle været ”spil-diller” i en periode – og nu har et nyt spil set dagens lys og kan måske være den næste dille?

Bag Dutzo står cheftræneren for Silkeborg IF, Jesper Sørensen, som er vant til at lære fodboldspillere at bruge hovedet. Men nu skal hovedet for alvor bruges, dog på en anden måde end til hovedstød. Dutzo hjælper med, at holde dig aktiv mentalt – og du skal virkelig være vågen når du spiller det nye spil

Dutzo er et spil, hvor du skal holde tungen lige i munden og virkelig bruge hovedet, for du skal nemlig regne summer ud. Du får i hver runde et tal og derefter er det din opgave at finde kombinationer af hvilke summer, som matcher det tal. Der er tal, som giver ekstra bonus ligesom det også kendes fra eksempelvis Wordfeud og Ruzzle.

Designmæssigt minder spillet også utrolig meget om Ruzzle – både når det kommer til ikonet, farverne på ikon og inde i spillet, samt når først spillet rigtigt er i gang. Det kunne i hvert fald sagtens være der, at inspirationen er kommet fra.

Det er muligt, at spille Dutzo med dine venner eller tilfældige spillere.

Du kan downloade Dutzo gratis i Apples App Store – og ønsker du en reklamefri version, så kan du opgraderer til en sådan for 7 kroner.