Dyre mobiler hitter på nettet

Hitliste: Når danskerne søger efter nye mobiltelefoner på nettet, er det i høj grad dem, som kan noget, der har den største umiddelbare interesse. Her er top 20 listen over de mest efterspurgte mobiler i første halvår 2010.

Dyre mobiler hitter på nettet

Selvom helt almindelige mobiltelefoner, der mest bare kan SMS’e og ringe, udgør omkring 70 procent af mobilsalget i Danmark, er det i stigende grad de mere avancerede mobiler, som kunderne ser på, når der søges efter mobiltelefoner på nettet.

Det viser en hitliste over, hvad kunderne de seneste seks måneder har efterspurgt på prisportalen Mobilpriser.dk. Således ligger 15 ud 20 mobiltelefoner i første halvår af 2010, i kategorien “smartphones”.

Mobilpriser.dk mener det hænger sammen med, at der er flest penge at spare på nettet på de avancerede mobiltelefoner.

– “På de dyre mobiler opnås den største besparelse. Derfor er det naturligt, at kunderne tager et kik på disse, når der søges efter billige mobilpriser på internettet. Men det er også udtryk for, at smartphones generelt vinder større og større indpas, og derfor vil mange købere gerne lige tjekke ud, hvad de koster”, siger chefredaktør John G. Pedersen fra Mobilpriser.dk

Han mener også, at kunderne ikke nødvendigvis køber en dyr topmodel, blot fordi der kikkes på den.

– “Vi ser jo også på dyre biler hos bilforhandleren, uden det nødvendigvis betyder, at vi alle kører BMW eller Audi”, siger John G. Pedersen.

Mobilpriser.dk er Danmarks ældste prissammenlignings-tjeneste for mobiltelefoner og besøges af et bredt udsnit, af den danske befolkning.

TOP 20 – FØRSTE HALVÅR 2010

1. HTC Desire
2. HTC Legend
3. Apple iPhone 3GS 16GB
4. Nokia 6700 classic
5. HTC Tattoo
6. Apple iPhone 3GS 32GB
7. Sony Ericsson XPERIA X10
8. Sony Ericsson Aino
9. Nokia 5230
10. HTC Hero
11. Sony Ericsson Vivaz
12. Nokia 5800 XpressMusic
13. HTC HD2
14. Nokia N97 mini
15. Apple iPhone 3G 8GB
16. Sony Ericsson XPERIA X10 mini
17 .Sony Ericsson Satio
18. Sony Ericsson W995 Walkman
19. Nokia 3720 classic
20. Nokia 6600i slide

Kilde: Mobilpriser.dk

Efterfølgende om sagen

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. mobilsiden fortsatte fortællingen. 6/7/2010 fulgte vi op med nyheden Samsung Galaxy S – kæmpetest af Samsungs power-mobil (mobiltest) – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Se de seneste nyhede om temaet her.