Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Edge screen til Samsung Galaxy S6 edge får nye funktioner

Edge screen til Samsung Galaxy S6 edge får nye funktioner

Med Android 6.0 Marshmallow er Samsung Galaxy S6 edge blevet endnu smartere med nye genveje og funktioner i siden af den kurvede skærm. Se dem alle her.

Foto: Samsung.com

I forbindelse med udrulningen af Android 6.0 Marshmallow til Samsung Galaxy S6 og den kurvede s6 edge, som sidenhen er officielt bekræftet af Samsung, har producenten foretaget en række forbedringer i den medfølgende TouchWiz-software, så du nu kan udnytte den kurvede edge-skærm endnu bedre end hidtil.

I en pressemeddelelse skriver Samsung, at sidepanelet i højre side er blevet udvidet fra at have en bredde på 260 pixels (18 % af skærmens bredde) til over det dobbelte: 550 pixels eller 38 % af skærmens bredde. Derudover kan du nu også tilføje op til 9 forskellige paneler, som kan tilpasses lige efter dit behov.

Læs også: Android 6.0 Marshmallow klar til Samsung Galaxy S6

Det betyder, at mulighederne for, hvad du kan på skærmen, når du hiver funktioner frem fra siden, er forbedret markant med Marshmallow-opgraderingen. Det drejer sig om følgende nyheder:

Foto: Samsung.com

People edge

Med people edge har du nem adgang til dine fortrukne kontaktpersoner på en endnu mere intuitiv måde, hvor billeder suppleres med navne, og du har også nemmere adgang til indstillinger-genvejen. På billedet ovenover kan du se People edge henholdsvis før og efter opgraderingen til Android 6.0 Marshmallow.

Foto: Samsung.com

Plads til flere apps i Apps edge

Det er samme ændringer, der gør sig gældende for apps edge, hvor du kan se dine mest benyttede apps. Den øgede plads i panelet giver nu mulighed for at tilføje endnu en kolonne med 5 yderligere apps, så der nu kan vises 10 på én gang.

Tasks edge

Et nyt panel, Tasks edge, er også kommet til. Det er grundlæggende det samme som Apps edge, men med muligheden for at tilføje genveje til dine apps såsom til at lave en event i S Planner eller sætte en alarm. Du kan også via Tasks edge føje ekstra kontakter til.

Foto: Samsung.com

Quick tools: Smarte redskaber lige ved hånden

Til sidst har Samsung også udstyret edge screen med smarte redskaber som en lineal, et kompas og en justerbar lommelygte, som kan aktiveres med få klik. Redskaberne kan tilmed tilpasses på flere måder, hvis du skulle få brug for det.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies