Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ekspert: Apple må ikke lave fejl

Ekspert: Apple må ikke lave fejl

Steve Jobs exit som frontfigur betyder mindre plads til fejl hos Apple, mener branding-ekspert, der opfordrer den nye topleder til at være 'ægte'.

Det kan blive en udfordring af de større for Apple, at den karismatiske topleder Steve Jobs forlader rampelyset. Fremover bliver der mindre plads til fejl i produkterne, og de dedikerede fans vil holde skarpt øje med udviklingen i virksomheden.

- "De rigtige fans vil være meget opmærksomme på, hvordan firmaet udvikler sig. De vil lede efter fejl ved den nye leder og typisk få tanken, at 'nu går det nok tilbage for dem - og nu er produkterne ikke helt så funky som tidligere'," lyder vurderingen fra Hanne Feldthus, der er ekspert i kommunikation og branding.

- "Laver Apple fejl, og er produkterne ikke helt så gode som tidligere, vil køberne typisk give Steve Jobs 'skylden' og sige, at det bare er fordi han ikke er der længere, " mener eksperten.

Hun mener dog ikke, at det i første omgang vil gå ud over salget af produkterne. Årsagen er, at Apple har mange købere som ikke er fans - og som måske slet ikke ved, hvem Steve Jobs er.

Det nye ansigt skal være autentisk

Det er ikke en let opgave for den nye topchef i Apple, Tim Cook, at tage over efter Jobs.

- "Steve Jobs har været inkarnationen af tankegangen 'think different', og hele det med enkelthed og ikke mindst det, at 'vi går mod strømmen og giver brugerne, hvad vi mener de vil have'. Jobs har haft det helt særlige 'Apple touch'. Og det får Tim Cook ikke bare forærende, " siger Hanne Feldthus.

Fremtoningen i en sort, højhalset bluse og slidte jeans, mener branding-eksperten er en del af Apples iscenesættelse.

- "På den måde har Steve Jobs været i øjenhøjde med køberne, og står ikke på scenen som en fjern virksomhedsleder. Her har Steve Jobs været meget anderledes end topchefer, der typisk er klædt på til at tale til børsmarkedet."

Ifølge Hanne Feldthus skal den nye leder Tim Cook ikke kopiere Steve Jobs.

- "Han skal være autentisk og man skal kunne mærke, at det han siger er ægte og kommer indefra. Han skal sige det han selv føler og mener, og ikke bare sige det, som han tror at Steve Jobs ville have sagt. Han kan godt have slidte jeans og t-shirt på - men KUN hvis det falder ham naturligt og han har det godt i det," slutter Hanne Feldthus.

Læs også:
- Kan Apple klare sig uden Steve Jobs?
Steve Jobs træder tilbage som topchef i Apple
Tim Cook er manden der skal afløse Jobs
Steve Jobs: Her er hans bedste citater



Afstemning

Kan Apple klare sig uden Steve Jobs?
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kim Harder 26-08-2011 14:06:06

Der skal nye leder til hen ad vejen, de gamle brænder ud med tiden. Om det så bliver til det gode, eller det bliver noget skidt, det kan kun tiden vise. Jeg mener dog at apple er ved, at være ude på et skåplan, så det er sikkert fornuftig nok, at få en ny ledelse, inden at alt den ståhej, som der kører nu, giver Apple bagslag. Det viser sig jo faktisk, at de produkter, som de laver nu er noget, som er udtænkt for mange mange år siden. Sjovt nok, er det noget, som passer de unge i dag, de higer efter ting, som ligger til det forrige århundrede. Det føler man sig godt tilpas med idag. Om det så er rationel, det er knap så vigtig, det drejer sig mere om, at have noget andre også har.

0 0
JohnnyNr5 25-08-2011 17:15:00

Skulle fejl opstå, får man da bare bestyrelsesformanden Steve Jobs til at udtale at det er kunderne der bruger produkterne forkert:-p

Jeg er ikke i tvivl om at der i et stykke tid har været brugt rigtig mange penge og timer på at skabe et passende image til SJ's arvtager. For Applefans er det jo SJ der solgte, og ikke produkterne. Den kerne har Apple ikke råd til at miste, og især det image han gav firmaet ville det koste voldsomme summer at slippe. Den slags fejl bør et så stort firma ikke tillade, og det ville virkelig forbavse mig hvis ikke Tim Cook er blevet trimmet, pudset og poleret. Lige netop Apple er jo for faen eksperterne i image som hovedbestanddel.

0 0
25-08-2011 13:35:20

For Apple at "miste" Steve Jobs da han efter min mening har givet Apple så meget. Han kan ikke erstattes :(

0 0
Per 25-08-2011 14:34:31

Altså, nu er Steve jo ikke død, og mon ikke at Tim Cook har haft tid nok til at finde sin egen stil, han er jo ikke helt grøn som CEO.

0 0

Om brug af cookies