Ekspert: Facebook bør købe Opera

Dansk ekspert mener, at Facebook vil give sig selv en fordel, hvis de køber norske Opera.

Ekspert: Facebook bør købe Opera

Den nyligt børsnoterede virksomhed Facebook virker til at være på udkig efter opkøbsemner, og den norske browserproducent Opera er blandt emnerne. Sådan har rygterne lydt pinsen igennem.

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult, mener at der er en masse gode grunde til at kaste sig over Opera. Foruden at være kendt for sin browser til mobiltelefoner, står firmaet også bag browsere til desktopcomputere. Det skriver Business.dk.

Men det er styrken på mobiltelefonerne, som mener selskabet bør være interessant for Facebook, specielt efter de har meldt ud mere og mere af trafikken flyttes til de mobile platforme.

Her mangler Facebook stadigvæk en forretningsmodel, der kan hjælpe med at kapitalisere trafikken. Et punkt hvor Opera er stærk – og dermed ville et køb af Opera med et give Facebook en række kommercielle relationer til alverdens teleoperatører. Samt års udviklingsarbejde ville kunne springes over, da Opera har udviklet browsere til flere forskellige platforme. Sådan lyder det fra Strand Consult.

Rygterne om Facebooks interesse i Opera opstod sent fredag aften, og det har fået Operas aktie til at gå opad på Oslo’s børs. Aktien er indtil steget med mere end 20 procent. Analytikere mener dog også, at Samsung og Google kan have en interesse i Opera.

Historien slutter ikke her

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden fulgte op på sagen. 29/5/2012 pustede redaktionen nyt liv til historien med en ny vinkling på emnet Mobilen kommer med på toilettet – Følg det videre forløb her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..