Ekspert: Sådan bliver den nye iPhone

En teknologi-ekspert forudsiger et par detaljer forud for den forventede iPhone-lancering mandag aften.

Ekspert: Sådan bliver den nye iPhone

Apple vil i aften præsentere en ny udgave af selskabets populære iPhone, der har væsentligt hurtigere processorer, dobbelt RAM og dobbelt lagerplads (16GB/32GB). Derudover vil videokameraet blive et betydningsfuldt salgsargument.

Sådan lyder forudsigelserne fra teknologi-eksperten John Gruber, der ligeledes mener at kende navnet på den nye iPhone.

 – “En ekstra godbid, jeg har hørt, er kodenavnet for den nye hardware: iPhone 3GS. Jeg er ikke sikker på, at det bliver det officielle navn, men min fornemmelse siger ja. Jeg har ingen anelse om, hvad ‘S’ står for,” skriver John Gruber på sin blog daringfireball.net.

Lavpris-iPhone og en Tablet er på vej

Den amerikanske teknologi-ekspert bakker ligeledes op om de rygter, der siger, at Apple vil supplere de to nye iPhones med en markant billigere af slagsen.

I første omgang bliver det dog en prisreduceret 8GB iPhone 3G, der skal repræsentere den billige iPhone i sortimentet. På et senere tidspunkt vil Apple imidlertid lancere en iPhone Mini eller Nano, lyder vurderingen fra John Gruber.

Hollandske iphoneclub.nl mener ligeledes, at iPhone 3G med 8GB vil blive relanceret som en ‘billigudgave’ af iPhonen. Ifølge sitets kilder kan man finde tre nye modeller i de interne liste hos teleselskabet T-Mobile. To af dem repræsenterer de nye iPhones, mens den sidste går under navnet “iPhone 3G 8GB Black V2”.

Det kan i øvrigt tilføjes, at John Gruber er overbevist om, at Apple arbejder på at udvikle en Tablet. Den vil dog ikke blive lanceret indenfor den nærmeste fremtid, lyder vurderingen.

Læs også:
Blog: Mit år med iPhone

Redaktionen har mere til sagen

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 7/6/2009 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel der tunede ind på Blog: Mit år med iPhone – Du kan læse den her. Seneste nyheder om iPhone findes her..