Eksperter: Hackere får let adgang til din mobil-netbank

Hackerne behøver ikke at være specielt dygtige for at skaffe sig adgang til en mobilbrugers netbank, advarer sikkerhedseksperter.

Eksperter: Hackere får let adgang til din mobil-netbank

Det er nemt for hackere at stjæle dine personlige informationer, hvis du tjekker din netbank fra mobiltelefonen. Det siger flere sikkerhedseksperter, der lever af at sælge beskyttelsessoftware, til nyhedsbureauet Reuters.

I nogle tilfælde hackes telefonens data-forbindelse til at installere et specielt program. Andre gange vil brugeren modtage en sms, der synes at være fra teleselskabet, hvori der opfordres til at opdatere softwaren – eksempelvis via et link. I virkeligheden er det hackeren, der står bag den såkaldte opdatering.

– “Hackeren behøver ikke at være specielt dygtig for at gøre det,” siger Jukka Tuomi, der er topchef i det finske sikkerhedsfirma ErAce Security Solutions, til Reuters.

Sikkerhedsprogrammer hjælper ikke altid

Ifølge Jukka Tuomi er det ikke altid nok at beskytte sin telefon med sikkerhedsprogrammer, da nogle hackere har held til at slette eller deaktivere dem som en del af angrebet.

 – “Folk tror, at de lukker deres hoveddør, men vinduerne og bagdøren står åbne,” siger han til Reuters.

Når en telefon er inficeret, bliver brugeren fx forsikret om, at netbanken besøges via en ‘sikker forbindelse’. I disse tilfælde går forbindelsen i virkeligheden igennem de kriminelles servere.

Ifølge Jacob Greenblatt fra sikkerhedsfirmaet Discretix kan mobiltelefonernes sikkerhed optimeres allerede på fabrikken.

– “Selvom det er alvorligt, så er der visse sikkerhedsforanstaltninger, der kan eliminere eller begrænse truslen, hvis det bliver bygget ind i mobilerne,” siger han til Reuters.

Flere nyheder i sagen

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 29/5/2009 fulgte vi op med sagen om TDC sørger for mobilt klasseværelset – Den videre beretning kan læses her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.