Eksplosion i brug af internet og mobil

Antallet af internetbrugere er fordoblet på blot fem år og 90 procent af verdens befolkning har telefondækning. Det viser en ny rapport fra ITU.

Eksplosion i brug af internet og mobil

I slutningen af 2010, vil hele 5,3 miliarder mennesker have og benytte en mobiltelefon.

Det viser tal fra en ny rapport udarbejdet af The International Telecommunication Union (ITU) som netop holder møde i Guadalajara i Mexico.

Det fremgår også, at 90 procent af verdens befolkning, har dækning for deres mobiltelefon, skriver EPN.dk.

Også brugen af internettet er steget eksplosivt, der er tale om en fordobling på blot fem år og antallet af brugere vil nå to milliarder mennesker i 2010.

Isoleret set, har hele 200 millioner mennesker fået adgang til internettet bare i 2010.

Der er selvfølgelig stor forskel på industrilande og hurtigt voksende udviklingslande hvor 71 procent af befolkningen vil være online, sammenlignet med u-lande hvor det kun gælder 21 procent af befolkningen.