Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ekstra fart over feltet: Samsung på vej med 'Beast Mode'

Ekstra fart over feltet: Samsung på vej med 'Beast Mode'

Er din Samsung-smartphone ikke hurtig nok? Så vil du snart kunne aktivere 'Beast Mode' - en tilstand der skruer ekstra op for ydelsen og hastigheden.

Når Samsung næste år lancerer Galaxy S8, bliver det med al sandsynlighed med funktionen ’Beast Mode’ som en del af softwarenyhederne.

I det amerikanske forvaltningsorgan United States Patent and Trademark Office har Samsung nemlig indsendt en ansøgning den 20. december om at få retten til navnet ’Beast Mode’ inden for smartphones, computere og tablets.

’Beast Mode’ kan umiddelbart være mange ting, men i ansøgningen beskriver Samsung ganske kort, men tydeligt, hvad det drejer sig om. ”Mobiltelefon med præinstalleret, integreret applikationssoftware til at forbedre hastigheden og ydelsen af mobiltelefonen,” står der i beskrivelsen.

Læs også: Rygte: Prisen på Samsung Galaxy S8 ryger i vejret

Der kan altså ikke være den store tvivl om, at et tryk på ‘Beast Mode’ vil sætte ekstra skub i tingene - og det er med al sandsynlighed en funktion, der får debut i forbindelse med lanceringen af Samsung Galaxy S8, selv om der dog ingen konkrete tegn på dette er.

Der er til gengæld tegn på, at Samsung eksperimenterer med netop en funktion til at øge hastigheden yderligere i softwaren. I den seneste betaudgave af Android 7.0 Nougat til Galaxy S7 har Samsung nemlig tilføjet tilstandene ’Spil’ og ’High-Performance’, som skruer maks. op for processorkraften - dog på bekostning af batteritiden.

Blot fordi Samsung har søgt om retten til navnet, betyder det ikke nødvendigvis, at funktionen ender med at få det navn, men at Samsung er på vej med en boost-funktion i den endelige software er er ikke megen tvivl om.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies