Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Elektronisk duo omdanner publikums smartphones til en symfoni af lys og lyd

Elektronisk duo omdanner publikums smartphones til en symfoni af lys og lyd

Den tyske duo Booka Shade involverede 600 publikummers smartphones i deres koncert.

Om smartphones har deres berettigelse til koncerter kan være en ophedet debat for nogle. Den tyske house duo Booka Shade har valgt ikke bare at acceptere at smartphones efterhånden er en uundgåelig del af enhver koncert, men ligefrem at gøre smartphones til en del af showet ved at benytte en speciel app der kan afspille lys og lyd under koncerten.

“Med så stor modstand mod brug af smartphones under koncerter på grund af rettigheder til billeder og video, ønskede vi at vise hvordan mobil teknologi kan bruges til at gøre en optræden endnu bedre” fortæller medlem af bandet Walter Merziger.

Bandet arbejdede sammen med Vodafone og en organisation kaldet Makeligt Interactive. De udviklede en speciel applikation som publikum kunne installere og som blev synkroniseret under koncerten ved at udsende en speciel tone som kunne bruges til at udpege hvor i salen de enkelte smartphones befandt sig.

Makeligt har tidligere lavet en række lysshows ved at benytte samme fremgangsmåde, men har aldrig før inkorporeret lyd. De tekniske øvelser viste, at telefonernes højttalere ikke var nær høje nok til at påvirke oplevelsen. Løsningen på dette problem blev, at udlevere små højttalere til telefonerne som gør dem i stand til at spille ti gange så højt.

Arbejdet og resultatet er klippet sammen til en 7 minutter lang video som kan ses nedenfor.

Kilde: Engadget

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies