Elgigantens ejere flytter norske ansatte til Danmark

Mere end 120 nordmænd står over for et arbejdsskifte, efter elektronikgiganten Elkjøps beslutning om at samle alle kundecentre i Danmark.

Elgigantens ejere flytter norske ansatte til Danmark

Den norske elektronikgigant Elkjøp, der bl.a. står bag Elgiganten, vil samle alle kundecenter-medarbejdere i Danmark, og derfor står mere end 120 nordmænd over for enten en flytning eller en fyring.

Elkjøp vil samle sine nordiske kundecentre i Danmark og lukker således afdelingerne i både Sverige og Norge. Det skriver norske VG.

Overgangen vil løbe frem mod d. 1. juli, og deres ansatte vil således have tid til at flytte hertil, hvis ikke de vil søge nyt arbejde.

Se også: Elgiganten opkøber og overtager Fona

Centraliseringen sker i led med en større omkostningsbesparelse, og de norske ejere forventer at kunne spare i omegnen af 20 millioner norske kroner årligt.

En besparelse der i den grad vil kunne mærkes på et marked, hvor konkurrencen er utrolig hård i øjeblikket. F.eks. har den nye spiller Power for alvor kunne presse Elgiganten herhjemme, og således vil en samling af kundecentrene kunne skære lidt ned på udgifterne.

Læs denne: Elgiganten får eksklusivitet på crapware-frie laptops

Elkjøp håber at deres norske medarbejdere vil flytte med til Danmark, så norske kunder også kan blive mødt af norske ansatte, når de har brug for hjælp. Men for dem, der ikke har mulighed for dette, vil Elkjøp assistere med den videre jobsøgning.

“Alle norske ansatte får tilbud om at komme med videre til København. Vi tænker dog ikke at dette er muligt for alle, derfor vil alle også få tilbud om hjælp fra eksterne rekrutteringsansatte til at søge nyt job” beretter Åshild Indresøvde, kommunikationsdirektør i Elkjøb Nordic.

Se også: Power åbner sit første jyske varehus med vilde tilbud [MOBILDEAL]

Elkjøp, der altså har Elgiganten i Danmark, er ejet af den britiske Dixon Koncern, som der bl.a. også findes en butik af i Københavns lufthavn.