Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   En Samsung Galaxy S III - er ikke en Samsung Galaxy S III

En Samsung Galaxy S III - er ikke en Samsung Galaxy S III

BAGGRUND: En Galaxy S III er ikke det samme smartphone alle steder. Læs om de mange varianter. Hvilken du vælger kan have indflydelse på oplevelsen af produktet.

Samsung Galaxy S III (Foto: Samsung)
Samsung Galaxy S III (Foto: Samsung)
Foto: Mobilsiden.dk

Når du står og skal erhverve dig en ny smartphone, går overvejelserne på hvilket mærke og styresystem du ønsker. Efterfølgende hvilken model det skal være, samt der måske findes flere farve-varianter af modellen.

Men mere end det synlige har faktisk også betydning, ved købet af ny smartphone. Noget af dette, kan være med til at påvirke, hvor god dækning du oplever på mobilen.

Mobiltelefoner er produceret i et stort globalt produktionsnetværk og har en kompliceret forsyningskæde. Den samme telefon kan fremstilles med forskellige komponenter fra forskellige leverandører, da det ganske simpelt ikke er muligt for producenten, at levere præcis den samme hardware i alle egne af verden.

Modellen, og komponent-sammensætningen, kan variere både fra land til land og inden for det samme land. Der er eksempelvis mindst 10 varianter af de ”samme” Galaxy S III'ere på verdensplan.

Samsung Galaxy S III er ikke den eneste telefon hvor dette er gældende. Den er blot et eksempel i denne artikel.

Forskellige versioner af Samsung Galaxy S III (Kilde: Wikipedia)
Forskellige versioner af Samsung Galaxy S III (Kilde: Wikipedia)

Flere Galaxy S III-varianter

Samsung har sendt en række versioner af deres populære topmodel, Galaxy S III på markedet. Forskellene er alt lige fra forskellige chipsets til grafik, processorer, hukommelse, Android-version m.v.

Foruden det, så findes telefonen også i forskellige farvevarianter, samt med forskellig hukommelse og med eller uden 4G LTE.

Der er også minimale forskelle på den fysiske størrelse på de forskellige markeder. Du kan se en oversigt over forskellene på tabellen herover, eller på dette link.

Så en Samsung Galaxy S III er langt fra ”bare” en Samsung Galaxy S III.

Mens S III-varianterne ikke er specielt tydelige for slutbrugeren, har vi tidligere set et eksempel med HTC Desire og Google Nexus One tilbage i 2010, som blev sendt på markedet med skærmtypen AMOLED – denne blev senere udskiftet til Super LCD grundet leveringsproblemer.

 - Ny skærmtype i HTC Desire og Google Nexus One

Sidste år var HTC igen på banen med et eksempel, dengang kom HTC One S med to forskellige typer processor.

Mobiler tilpasses netværk

Smartphones bliver desuden tilpasset netværkene ved de forskellige operatører.

Derfor kan du opleve, at din mobil fungerer perfekt på dit netværk - eller det modsatte.

Køber du eksempelvis din Galaxy S III ved en teleoperatør, så er denne tilpasset dette netværk. Hvis du skifter operatør, har du ikke længere garanti for det ”match”. Samme problemstilling gør sig gældende hvis mobilen købes i udlandet og benyttes i Danmark.

I sidste ende kan køberen stå med en telefon der performer dårligt, eller måske endda ikke har optimal dækning.

Hvis du vil gå dybere i problemstillingen omkring de forskellige versioner af smartphones, kan du læse denne rapport fra Strand Consult.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Per 07-03-2013 08:57:12

Samsung Galaxy S III er ikke den eneste telefon hvor dette er gældende. Den er blot et eksempel i denne artikel:
Hvor er det typisk for mobilsiden. Lad os nu nedgøre den største konkurrent til vores elskede Iphone. Hvorfor er eksemplet lige nøjagtig denne mobil. I bliver ved med at hype Apple, og I bliver mere og mere useriøse. Prøv for pokker at være lidt mere neutrale.

0 0
Slaraffenland 07-03-2013 09:46:25

Hvis iPhone var brugt som eksempel i denne artikel, havde du sikkert brokket dig over at mobilsiden.dk giver Apple for meget opmærksomhed.

0 0
Zeb 08-03-2013 00:04:27

Tjah... Nu ER billedet jo taget på en iPad :P

0 0
Zeb 06-03-2013 12:06:18

Har i seriøst lavet billedet til jeres artikel som et screenshot fra en iPad? Det var dog håbløst useriøst. Næste gang får vi vel instagram med hipster filter når i tager billeder af en ny enhed der kommer til salg?

1 0
Slaraffenland 06-03-2013 16:08:03

Klokken var 17.51....det var tid til aftensmad, og Lene var da også ved at blive godt sulten. Hun besluttede sig for at finde en opskrift på "marineret et-eller-andet" og tænkte "Hey, jeg kan da lige skrive en artikel om Samsung Galaxy SIII, mens kødet marinerer og kartoflerne koger. Jeg hopper da lige ind på wikipedia og finder de oplysninger jeg skal bruge...og wupti, så er dén ged barberet".

1 0
serpent 06-03-2013 14:11:05

LOL

Det er rimeligt skidt Lene, det virker ikke professionelt at man kan se matas, marinader osv i dit screenshot.

Ellers er det da en meget sjov artikkel

0 0
Footiefan 06-03-2013 13:07:47

Enig, en skandale. Tror ikke jeg kan sove i nat. Men håber dog, at TV2 News får sagen afdækket i løbet af dagen ;-)

1 0
Onkel_Per 06-03-2013 12:02:06

Det er jo ikke lige først gang man ser dette.
Det sker jo hele tiden, med alverdens forskellige produkter. Lige fra knappenåle til olietankere!

0 0

Om brug af cookies