Endnu en producent hopper på Windows Phone-vognen (video)

Tyske Trekstor har udvist interesse for Windows Phone og fremviste på IFA 2014 deres bud der lanceres til november.

Endnu en producent hopper på Windows Phone-vognen (video)

Senest har nystartede KAZAM vist interesse for Windows Phone, men også tyske Trekstor er nu på vej med en Windows Phone. Selskabet fremviste en model ved IFA 2014 og den italienske side TuttoWindowsPhone.net var på pletten og fik taget en kort video af enheden.

Det ligner en ganske standard 4,7 tommer skærm med 8 megapixel kamera på bagsiden, 2 megapixel på fronten og 8 GB hukommelse. Den vil angiveligt komme til at koste et sted mellem 120 og 150 euro (900-1115 kroner) og skulle ramme det italienske marked til november.

Trekstor kender vi ikke synderlig meget til på disse kanter, men det er alligevel bemærkelsesværdigt at flere og flere producenter får øjnene op for Windows Phone, øget konkurrence i dette ellers meget Android-dominerende marked er bestemt kærkomment.

Kilde: WMPowerusers