Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Endomondo fås nu til Android-mobiler

Endomondo fås nu til Android-mobiler

Løbe- og sportsprogrammet Endomondo fås nu til HTC Hero og andre mobiler baseret på systemet Google Android.

Skal løbeformen plejes findes der en række forskellige mere eller mindre gode programmer til mobiltelefonen.

Vi har tidligere testet det danskudviklede Endomondo. Programmet udmærker sig ved, at alt det personlige administreres på en website. Mobilen bruges således kun til at tracke tid, position, hastighed m.v.

Efter løbeturen kan alle detaljer og et kort med en rute, ses på nettet - samt deles med vennerne på Facebook.

Android-version er klar

Endomondo Sports Tracker virker på en lang række mobiltelefoner med GPS. Næsten alt fra Nokia N95 til iPhone.

Senest har en Android-version set dagens lys. Det betyder, at telefoner med Samsung Galaxy Spica, HTC Hero, HTC Magic, HTC Tattoo m.f. nu kan benytte programmet, som i disse dage bliver gjort tilgængelig på Android Market.

- "I forhold til Symbian, Windows Mobile og iPhone-versionen, er der som noget nyt kommet History og Map ind i applikationen", fortæller Mette Lykke fra Endomondo, til Mobilsiden.dk

Endomondo er en gratis applikation.

Læs også
- Kom i form med mobilen

Eksternt link:
 - Endomondo website

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies