Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ensomme mobilbrugere

Ensomme mobilbrugere

En ny undersøgelse viser, at mennesker, som hyppigt har deres mobil i brug, er mere ensomme end andre mennesker. De mangler kærlighed og er desuden mere stressede.

En amerikansk undersøgelse viser, at mennesker, som bruger deres mobil ofte, er mere ensomme og stressede end andre.
En amerikansk undersøgelse viser, at mennesker, som bruger deres mobil ofte, er mere ensomme og stressede end andre.

Kigger du misundeligt på dem, som konstant sidder med mobiltelefonen fremme og sender SMS? Det har du, ifølge en ny undersøgelse, ingen grund til.

En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at mennesker med mobilen fremme konstant ofte er mere ensomme end andre mennesker og mangler kærlighed i deres liv.

Undersøgelsen viser også, at de hyppigste mobilbrugere ofte er mere stressede end dem, som kan finde ud af at lægge mobiltelefonen fra sig i ny og næ. Det skyldes ganske enkelt, at grænsen mellem privatliv og arbejde udviskes, når man hele tiden er til rådighed på mobilen.

Hvem der har foretaget undersøgelsen, og hvor mange mennesker, den er undersøgt ud fra, melder historien ikke noget om. Derfor kan vi ikke sige med sikkerhed, om der er noget sandhed i den. Alligevel virker det ret indlysende, at det er vigtigt at holde kontakt med ”rigtige mennesker” og ikke kun dem i telefonbogen. Ellers bliver livet både kedeligt og ensomt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies