Er dette efterfølgeren til Xperia X10?

RYGTE: Det vrimler med rygter på nettet om Sony Ericsson ANZU - der måske bliver til "X12". Hvad er op og ned? Bliv opdateret her!

Er dette efterfølgeren til Xperia X10?

Da Sony Ericsson præsenterede Android topmodellen Xperia X10 var den ventet med stor spænding.

Men konkurrenterne overhalede produktet næsten inden det var på gaden, og X10 fik en hård medfart af anmelderne. Selv efter opdateringen til Android 2.1 er topmodellen ikke blevet 100-procent velfungerende.

Ifølge rygterne på nettet arbejder Sony Ericsson nu på en model med kodenavnet “ANZU” som måske kan blive til Xperia X12 – altså en opfølgning på Xperia X10.

Der skulle være tale om en 4,3 tommer touch-skærm og videokameraet benævnes som “HD” – måske i kvaliteten 1080p. Det vil i så fald være den hidtil højeste videokvalitet (teknisk set) for en mobiltelefon.

Måske kører “X12” på Android 2.3. Men det er stadig uvist, da ingen af oplysningerne er bekræftede.

Hvis produktet eksisterer andet end i rygteform, så gætter vi på Mobilsiden.dk på, at den bliver præsenteret ved Mobile World Congress i februar 2011.

Sony Ericsson ANZU, X12, rygtebillede
Måske Sony Ericsson ANZU / X12. Fotokilde: Xperia X10 Blog