Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Er iPads og smartphones for babyer?

Er iPads og smartphones for babyer?

Tablets og iPads er på vej ind i vuggestuerne. Er det godt eller skidt? De skader børns udvikling, lyder kritikken.

Der er et gammelt dansk ordsprog som lyder ”Man skal kravle, før man kan gå”, men hvordan forholder man sig til det i 2012, hvor mange blebørn spiller computer før de kan tale?

Tablets og smartphones har en brugervenlighed, som gør selv de helt små kan finde ud af dem, hvilket også betyder debutalderen er børn under 3 år. Det skriver Politiken.
 
 - ”Der er ingen tvivl om, at de nye skærme rykker brugen ned i alder, fordi teknologien er så let, siger forsker i småbørns medieforbrug, ph.d. Stine Liv Johansen fra Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet, til Politiken.

Hun fortæller også, at hun mærker der er kommet en stor interesse for disse nye skærmmedier i forhold til de yngste børn også – både fra pædagoger og fra forældre.

Tablets har også gjort sit indtog i en række almindelige børnehaver landet over og senest har også flere vuggestuer og dagplejere også fulgt trop.

 - ”Både forældre og pædagoger er dybt betaget af mulighederne for læring, men i mine øjne er udviklingen hamrende foruroligende,” siger Vibeke Winther, som er børnefysioterapeut fra Gentofte Kommune.

Hun frygter blandt andet, at det tidlige møde med de elektroniske enheder kan skade udviklingen af børns motorik og fører til mindre fysisk aktivitet, samt overbelastningsskader.

 - ”Jeg mener, at de elektroniske skærme burde være forbudt i daginstitutioner, for det vil ofte være de i den sammenhæng mest udsatte/disponerede børn, der sidder passivt med iPad eller Game Boy,” siger Vibeke Winther.

Hvad mener du - skal institutioner have iPads/tablets og lignende til rådighed for børn? Deltag i afstemningen herunder.



Afstemning

Skal institutioner have iPads/tablets og lignende til rådighed for børn?
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Torben 18-10-2012 12:44:18

Der er jo flere sider til denne sag. Spørgsmålet om den motoriske udvikling hæmmes hvis barnet sidder ved en Ipad eller Pc hele tiden. På den anden side så er der så fantastisk mange muligheder for stimulering ved at benytte en Ipad eks.
Sandheden er vel et eller andet sted i mellem de to. At der er sundt for børnene at bruge en Ipad i begrænsede tidsrum, så at det på ingen måde tager tid for motorisk leg.
Vores datter på snart to har vel brugt Ipad siden hun var 1 år i begrænsede tidsrum. Eksempelvis så kan hun lege med den, når der laves mad :-)

0 0
Benjamin Jensen 18-10-2012 00:47:27

Jeg er efterhånden træt af de pædagoger der er så bange for computere, fordi de ikke selv kan finde ud af bruge dem. Det er nærmere dem der er problemet!

Da jeg gik i skole (jeg gik ud af folkeskolen i 1990), var jeg den eneste i klassen der havde computer.

Min lærer mente, at jeg sprang over hvor gærdet var lavest, når jeg skrev stile på min computer, for derefter at skrive det ud. Til eksamen var det strengt forbudt. Man mente, at det jo ikke udviklede ens håndskrift - og de kunne jo heller ikke give ordenskaraktere.

Vi havde forøvrigt 6 mac computere til en skole på 700 elever i 80'erne, selvom det var i 80'erne udviklingen tog fart. Nu kan jeg bare se hvor tossedumme mine tidligere klassekammerater er til it i dag. Var der nogen der sagde, at man fik brug for det i ens job? ;)

Flere år senere, er det så strengt forbudt at skrive i hånden, og så vidt jeg ved er det ikke kun på de gymnasiale uddannelser, men også i Folkeskolen. Nu skal der pludselig gøres op i anslag og ord når man fik noget for. Du skal skrive så og så meget.

Min søn er lige gået ud af børnehaven nu, og er startet i skole. Her har de ingen tavle med kridt mere. Børnehaven var desværre af den opfattelse, at iPads var af det onde. Der var så heller ikke en eneste pædagog der ejede en iPad, og der var over 20 pædagoger i børnehaven.

Læren er jo, at når man ikke kender til hvad tingene kan, så er man bange for dem. Sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være.

0 0
Zeb 18-10-2012 07:47:30

Thumbs up Thomas. Vi havde også PC meget tidligt da min far er uddannet programmør, og det har da helt sikkert hjulpet til at jeg er hvor jeg er idag. Derudover var jeg så heldig at have en super progressiv matematiklærer i de små klasser der tog os med i computerrummet tit. Efter jeg flyttede til en anden skole var dét show desværre slut.

Vores dagplejemor har en iPad som hun vist bruger med børnene en gang imellem og vi har selv en TF300. Vores pige på lidt over et år synes tabletten er spændende, men med mindre vi ser Gangnam Style på youtube bliver hun hurtigt træt af den og vil lege med sit andet legetøj. Jeg tror det ligger naturligt dybt i et barn at lege med ting men skal røre ved. Men derfor kan hun jo godt lære at bruge touchscreens i en tidlig alder. Det vinder jo mere og mere frem.

0 0
Tommy 18-10-2012 10:20:32

da jeg gik i folkeskole havde vi et spil som vi en gang i mellem fik lov til at bruge i timerne. Så en gang i mellem gik hele klassen ned i et computerrum og spillede noget hvor man skulle bestyre en butik, på den måde lærte man at regne, bruge sin logiske sans og blive vante ved pc'en - det hele gennem leg (jeg gik i 9ende i 1999/2000).
Siden da er der jo sket meget, men hvis man ikke inkluderer teknologi tidligt i skolefoløbet tror jeg også vi kan få årgange af folk hvor deres teknologiske viden og forståelse er vigtigt for arbejdsmarkedet. Af samme årsag er det vigtigt de ikke kun invisterer i ipads, men også enheder med android og windows, måske især sidstenævnte dat det er hvad der benyttes i erhvervslivet. Den skiften mellem de forskellige enheder gør også at de bliver mere omstillingsparate og vant til at teknologi muligvis kan det samme, men kan se meget forskelligt ud. Ved kun at bruge en platform ensretter man børnene og så kan vi lige så godt "lukke" Danmark, for vores styrke er at konkurrere på kvalitet, kreativitet og fremsynethed. Ikke pris, standardarbejde og kvantitet.

0 0
Jakob 17-10-2012 17:48:59

Jeg mener at det er helt fint, hvis forbruget holdes på et fornuftigt niveau. Det er jo den retning udviklingen går i, om man vil det eller ej.

Jeg kan da huske at vi i min børnehave havde en liste man kunne skrive sig op på, og så kunne man to børn få lov til at spille Magnus og Myggen i et stykke tid(tror vel det var 10 eller 15 minutter). Det havde vi da det vældigt sjovt med, og jeg har da ikke taget skade(så vidt jeg ved), men det erstattede jo aldrig legen på legepladsen. Så hvis bare det er i begrænset perioder er det da fint.

Skal lige siges jeg er 15 år, så det er jo trods alt ikke voldsomt lang tid siden :D

0 0
Tommy 18-10-2012 10:11:45

jeg er helt enig.

Det er den vej udviklingen går, men der skal sættes grænser så fx de udsatte børn ikke bare sidder med hver deres tablet/smartphone.
Det gør dem asociale og de får dårligere motorik.

0 0
Kongand 17-10-2012 14:42:47

Det var faktisk rart at se en afstemning, hvor man kunne forholde sig til svarmulighederne. - om man så behøver gøre det så firkantet ved at skrive "bestemt ikke" i forhold til bare nej / ja, det kan så diskuteres...

Men jeg synes, den er svær.
I vuggestuen? Aah, der behøver de vist ikke. Der burde være nok af andre muligheder for at motivere børnene og udvikle deres motorik.
Men i børnehaven? Hvis nu det kan være med til at få børn til at koncentrere sig om noget specifikt frem for at fare rundt, larmende og måske overgearet? Og hvis det nu kan være med til at fremme børnenes kreative tankegang eller finmotorik i form af at skulle bruge forskellige bevægelser til f.eks. at få klodser ned i kasser?

Men det skal være et supplement! Det må aldrig erstatte de "normale" lege og øvelser, børnene skal stadig først og fremmest lege frit, både ude og inde, men hvorfor ikke træne børn i at bruge elektronikken ordentligt, så de står stærkt allerede fra start og er klar til at agere i samfundet, hvor alt skal gå hurtigere og hurtigere?

- Og så behøver jeg ikke kommentere på, at det selvfølgelig skal være ergonomisk korrekt, så der ikke opstår følgeskader.

0 0

Om brug af cookies