Er Sense 3.0 på vej til HTC Desire S?

Noget tyder på, at HTC Sense 3.0, som blev lanceret med HTC Sensation, også kommer til HTC Desire S.

Er Sense 3.0 på vej til HTC Desire S?

Da HTC præsenterede HTC Sensation og den opdaterede brugerflade HTC Sense 3.0, med aktiv låseskærm og nye animationer, var producenten forholdsvis afvisende overfor, at dette system ville komme til ældre modeller.

Men nu lader det til, at strategien er ændret en smule.

Ifølge GSMarena.com så rapporterer brugere fra Storbritannien, om en udrulning af en større opdatering HTC Desire S, der startede i slutningen af september.

Opdateringen flytter styresystemet fra Android 2.3.3 Gingerbread til version 2.3.5 Gingerbread, og brugerfladen HTC Sense opdateres til version 3.0.

Det betyder en ny aktiv låseskærm samt nye widgets og animationer.

Desire S skulle også have fået adgang til tjenesten HTC Watch, og så skulle GPS-delen være blevet mere præcis.

Mobilsiden.dk afventer svar fra HTC Danmark på, om denne opdatering kommer til Norden. 

Web-TV: Test af HTC Desire S