Et vift med hånden styrer musik og besvarer opkald

En Android-app gør det muligt at betjene musikafspilleren og besvare opkald ved at vifte lidt med hånden. Se den i aktion.

Et vift med hånden styrer musik og besvarer opkald

Da Apple sidste år introducerede stemmestyrings-assistenten Siri, blev der for alvor sat fokus på funktioner, som drager fordel af andre input end indtastning.

Apple forsøgte således at relancere stemmestyringen, og nu vil en app-udvikler give os muligheden for at styre mobilens musikafspiller eller besvare opkald blot ved at vifte med hånden – dette er dog til Android.

Der er tale om en app ved navn “Wave Control”, som ifølge beskrivelsen fra Google Play bruger mobilens proximity sensor til at registrere din bevægelse med hånden. Det kan eksempelvis være handy, når man kører bil.

App’en kan køre i baggrunden, så skærmen behøver ikke at være tændt i de situationer, hvor man vil gøre brug af funktionerne i “Wave Control”.

Du kan se en demo-video af konceptet nedenfor.