Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   EU efterlyser standard til mobilt tv

EU efterlyser standard til mobilt tv

Mobilt tv mangler fuldstændigt en standard i Europa, og arbejdet går alt for langsomt, mener den ansvarlige EU-kommisær.

Udviklingen af mobilt tv i Europa kræver lovgivning fra EUs side, mener EU-kommissæren for telekommunikation, Viviane Reding, der udtalte sig om sagen på årets CeBIT-messe i Hannover.

»Vi er for langsomme og for ukoordinerede til at skabe de rigtige betingelser for en hurtig anvendelse af mobilt tv på en stor skala i Europa,« sagde Viviane Reding.

»Jeg er skuffet over fremgangen,« tilføjede Reding et år efter, hun første gang bragte sagen på bane på den forrige udgave af CeBIT.

EU-kommisæren savnede engagement og beskrev, hvordan hun overvejede at støtte DVB-H som europæisk standard.

»Jeg er udmærket klar over, at mobilt tv først vil udvikle sig på de nationale markeder,« erkendte Reding, men afviste samtidig, at Europa har råd til forskellige nationale strategier i hvert land.

»Vi har brug for en klar og tydelig EU strategi for alle de industrier, der er involveret i at investere i og skabe betingelserne for en stor anvendelse af mobilt tv.«

EU-kommisæren beskrev desuden, hvordan det vurderes at omkring 200 millioner europæere kan se tv på en håndholdt enhed i 2015, og at markedet kan have en værdi på 20 milliarder euro (lidt under 150 milliarder kroner).

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies