Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   EU imod hård kurs mod Uber og Airbnb

EU imod hård kurs mod Uber og Airbnb

EU-kommissionen advarer medlemslande mod at forbyde deletjenester som Airbnb og Uber.

Deletjenester som Airbnb og Uber møder modstand i flere europæiske lande, med delvist Uber-forbud i blandt andet Frankrig, Tyskland og Belgien, samt heftige bødestraffe til Airbnb-brugere i Tyskland.

Den skrappe kurs med bøder og forbud ser EU-kommissionen dog som en sidste udvej der bør undgås.

I stedet vil kommissionen forsøge at sætte en mere forsonende dagsorden, ved på torsdag at udgive et sæt fælles retningslinjer for de 28 medlemslande.

Hensigten er, at Uber, Airbnb og andre tjenester baseret på deleøkonomi, derved kan undgå opgør i hver af de enkelte EU-lande. Det skriver Reuters.com.

Læs også: Undersøgelse: 10 procent færre spritbilister med Uber

Deletjenesten Uber er røget i sigtekornet hos mange europæiske regeringer
Deletjenesten Uber er røget i sigtekornet hos mange europæiske regeringer
Foto: uber

Unødvendigt med straf og forbud

I de nye retningslinjer lægges der op til mere lempelige og gradvise foranstaltninger mod de nye tjenester. I stedet for forbud, kan der opstilles regler, som f.eks hvor mange dage en lejlighed kan udlejes via deletjenester.

”Et totalforbud er en sidste udvej der kun bør benyttes når alle andre, mindre restriktive, muligheder er udtømt” lyder det i dokumentet.

Med retningslinjerne følger også nye krav til deletjenesterne. Når Uber og Airbnb fastsætter priserne og påbyder deres partnere at tage kunder, så bør partnere betragtes som værende ansatte, med hvad der medfølger af krav om forsikring og rettigheder.

Se også: Populære apps deler personlige informationer med andre

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies