Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   EU-kritik af Apple

EU-kritik af Apple

At musikken hentet på iTunes ikke kan bruges på andre musikafspillere end iPod er uacceptabelt. Det mener EU’s kommissær for forbrugerbeskyttelse, Meglena Kuneva.

Her på Mobilsiden.dk har vi tidligere fortalt, hvordan flere lande i Skandinavien og især Norge har forsøgt at overtale folkene bag iTunes til at få deres musik til at fungere sammen med andre musikafspillere end iPod.

Indtil videre er der ikke sket noget. Det betyder, at forbrugere, der har købt en masse musik til deres iPod via iTunes, som vælger at skifte til en anden musikafspiller, stadig må i gang med at opbygge et helt nyt musikbibliotek. Sangene på deres iPod kan nemlig ikke konverteres til andre musikafspillere.

Nu blander EU sig i debatten. Det er EU’s kommissær for forbrugerbeskyttelse, Meglena Kuneva, der bakker de Skandinaviske lande op:

”Er det i orden, at en cd kan afspilles på alle cd-afspillere, men at et download fra iTunes kun kan afspilles på en iPod? Det synes jeg ikke. Noget må ændres, pointerer hun overfor det tyske forbrugermagasin Focus.

Af de europæiske lande er det Norge, der har lagt det største pres på Apple for at ændre deres politik omkring iTunes. De norske myndigheder har givet Apple en frist frem til oktober, 2007. Hvis producenten ikke er kommet med en interoperabilitetsløsning inden da, vil de gribe ind.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies