Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Europæiske løjper præget af SMS-storm og data-laviner

Europæiske løjper præget af SMS-storm og data-laviner

Nye tal fra Telia bekræfter, at mobilen er med, når danskerne rejser ud til præparerede pister med venner og familie.

Er du ikke er bleg for at opdatere Facebook i køen til skiliften, eller sms’e med de frostblå fingre, der hungrer efter varme vanter, så er du langt fra eneste. 

Nye tal fra Telia viser nemlig en regulær fordobling af antallet af sms’er, der blev sendt fra de fem mest populære skiferielande: Østrig, Frankrig, Italien, Norge og Sverige i uge 7 i forhold til uge 4. Det skriver Telia i en pressemeddelse.

 

Som illustrationen viser, så er det i Franskrig, at vi finder største stigning på sendte sms’er. Her blev tallet mere en tredoblet fra uge 4 til uge 7.

Også på dataforbruget er der sket et boom, særlig på grund af de mange ski-apps og sociale medier, der skal holdes vedlige under ferien.

”Smartphones giver i dag helt nye muligheder, når vi er på skiferie. Accelerometer og GPS i smartphonen gør, at man via apps fx kan måle hastighed og længde af sin tur, eller hvor stejl pisten er. Derudover er det oplagt at bruge apps til vejrudsigter, sne-forhold og selvfølgelig som middel til at dele sine oplevelser via sociale medier – og det har danskerne tydeligvis gjort i stor stil,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telias mobilforretning.

Telia oplyser, at datatrafikken i både Frankrig og Østrig blev mere end fordoblet i uge 7. I Sverige var stigningen på 90 pct., og i Norge steg dataforbruget med 70 pct.

Kilde: Telia

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies